Af afgørelser og udtalelser fra statslige tilsyn er det i denne uge værd at lægge mærke til sagen fra Kolding, hvor et Kritisk ægtepar må gerne sende overvågningsvideo til politikere. Det fremgår af et ministersvar, der holder sig til Datatilsynets opfattelse af den komplicerede sag, hvor ægtemanden nu godt kan få lokalpolitikernes holdning til en video, der efter borgerens opfattelse viser en hjemmehjælpers omsorgssvigt af hans hustru.
Ombudsmanden kom i den forløbne uge frem til, at To forsyningsselskaber har holdt for meget hemmeligt. Og efter hans vurdering er et problem med forkerte afslag på aktindsigtsanmodninger nu løst.
I Aalborg kom der en med spænding ventet rapport fra advokatfirmaet Horten, som i sagen om ulovlige udbygningsaftaler kom frem til, at kommunen nu hjemsender to chefer. Lokale firmaer blev presset af kommunen til at betale for offentlig infrastruktur og fik til gengæld lokalplanmæssige fordele. Initiativet til den slags aftaler skal komme fra firmaet - ikke kommunen.
Fredag fulgte så meldingen om, at Aalborg-rådmand sygemelder sig efter samme sag. Hans Henrik Henriksen (S) er især uenig i den ene hjemsendelse.
I kølvandet på KV21 var der stor opmærksomhed på Assens, hvor en V-plads til SF-afhopper får S til at trække sig ud af konstituering. Seneste kapitel i det forløb blev dog, at eks-SF'er Mogens Mulle Johansen trak sig igen, så Socialdemokratiet igen vendte tilbage i konstitueringen.
I Vejen blev der i slutningen af ugen bidt mærke i, at den nyvalgte K-borgmester skal give posten til S ved stop i utide. Den usædvanlige konstituering skal gardere Socialdemokratiet mod at De Konservative kan køre en ny borgmester i stilling før KV25.
På den landspolitiske scene blev det denne uge Mette Frederiksens tur til at svare på spørgsmål om mink i Granskningskommissionen. Her afviste hun at have læst centrale bilag før det afgørende møde, hvor beslutningen om at aflive alle mink, blev truffet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.