De øvrige var:
* Forbedret kvalitet i bygge- og anlægsaffaldet
* Incitamentsstruktur for miljøvenligt byggeri,
* Intelligente logistiske løsninger på detailhandelens hhv. affalds- og forebyggelsesansvar
* Slutning af fosforkredsløbet tilbage til jordbruget,
* Automatisk finsortering af husholdningsaffald forud for forbrænding,
* Partnerskabsprojekt om udvikling af den ultimative skolestol, der også rummer intelligente løsninger i affaldsfasen, var de øvrige.
Alle Campens resultater er gjort tilgængelige på DAKOFAs hjemmeside i form af den præsentation, Campens seks arbejdsgrupper gav til miljøminister Troels Lund Poulsen (V), dels en kort beskrivelse af projekternes indhold.
Det er kendetegnende for de fleste af resultaterne, at de ud over en ressourcemæssig vinkel også fokuserer på klima-spørgsmålet. En lukning af lossepladserne vil således kunne spare atmosfæren for 1,5 mio t CO2 om året, eller hvad der svarer til 1/5 af det samlede udslip fra transportsektoren.
Det opnås dels ved at reducere det direkte udslip på 1 mio ton fra selve lossepladserne, og ved at fortrænge andre 300.000 t gennem udnyttelse af al den energi, vi begraver på lossepladserne, og endelig 200.000 t i form af reduceret udslip fra jern- og metaludvinding, som fortrænges, fordi vi henter metallerne ud af affaldet i stedet for.
Oplægget til Campen var, at danske affaldsløsninger skulle have et løft, og at vi skulle blive bedre til at udnytte ressourcerne i affaldet. Til den ende indledte Suzanne Arup Veltzé Campen med en opsang, hvor hun med en gris som udgangspunkt beskrev to måder at behandle denne ressource på:
Enten kan man vælge at proppe den i en foodprocessor og lave pølse af det hele, eller man kan lave hundrede forskellige gourmet-udskæringer, der passer til markedets ønsker. Ved derefter at sende en oversigt over hele det periodiske system op på skærmen, gjorde hun deltagerne opmærksom på, at affaldssektoren som én af få kan bryste sig af at have hele det periodiske system som menu-kort, men at vi ikke var jordens bedste til at udnytte det.
Sparegris
Grisen genopstod ved afslutningen, hvor Ulla Röttger, der er formand for DAKOFAs F&U-netværk, havde kombineret grisen og det periodiske system i én og samme figur – og samtidig gjort det til en sparegris.
De seks arbejdsgrupper er nu opfordret til at arbejde videre med deres projekter, idet DAKOFA yder den nødvendige sekretariatsbistand, herunder afholder seminarer med deltagerne og andre interesserede, ligesom der gennemføres en status-konference den 17. marts 2009, hvor politikere og andre interesserede præsenteres for de foreløbige resultater.
DAKOFAs netværksgruppe vedr. F&U i affaldssektoren følger undervejs projekterne, og vil ikke mindst søge at lokalisere og tematisere de barrierer, de måtte støde på undervejs, så de kan blive adresseret optimalt.
DAKOFA
Dansk Komptencecenter for Affald (DAKOFA) er en medlemsorganisation for centrale og lokale myndigheder, private organisationer, forskningsinstitutioner, kommunale affaldsselskaber, affaldsproducenter, affaldsbehandlere, vognmænd, rådgivere og leverandører inden for affaldsområdet. DAKOFA er således en medlemsorganisation for alle, der beskæftiger sig med affald.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.