
Det er den tidligere socialdemokratiske finansminister, Mogens Lykketoft, og forhenværende økonomi- og erhvervsminister Marianne Jelved, der skruer op for selvkritikken i dagbladet Information.
Det sker i kølvandet på torsdagens kronik i Politiken, hvor otte tidligere embedsmænd i Finansministeriet nu fortryder den kontraktstyring, de selv var så varme fortalere for tilbage i 90'erne. (Se artiklen "Tilgiv os, vi vidste ikke hvad vi gjorde" - link nederst)
Fra 1993 til 2000 var Mogens Lykketoft som finansminister politisk ansvarlig for den kontraktstyring, som kronikkens forfattere var så ivrige efter at få indført.
- Mange af de initiativer, som vi tog dengang, er helt klart blevet overspillet og endt i en karikatur. Når vi ser på summen af kontrolmekanismer i det offentlige, er der kommet alt for mange. Det har jeg selvfølgeligt min andel i, siger Mogens Lykketoft.
Også Marianne Jelved har et stort ansvar for kontraktstyringens indførelse. Ud over at være økonomi- og erhvervsminister var hun også vicestatsminister under Poul Nyrup Rasmussen.
- Jeg kan kun strække hænderne i vejret over kronikken. Jeg har været med til at skabe instrumenter, som vi nu skal have afskaffet. Vi håbede, at det ville styrke den offentlige sektor, men det har virket lige modsat. Jeg synes, at mål- og rammestyring er vigtigt, men her er det kammet over, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.