En undersøgelse blandt familieplejere viser, at kommunernes tilsynsbesøg er blevet færre, og at en del kommuner ikke inddrager de anbragte børn i tilsynet
Tilsynet med familieplejere skal sættes i system, så man ikke bare sikrer, at det finder sted, men også at det er brugbart og velfungerende. Sådan lyder meldingen fra Socialpædagogerne, som netop har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt familieplejere. Undersøgelsen viser blandt andet, at kommunens tilsynsbesøg er blevet færre i løbet af de seneste år, og at en del kommuner ikke inddrager de anbragte børn i tilsynet.
I 2005 svarede 15 procent af familieplejerne, at de havde haft intet eller et tilsyn det år. I 2007 er det tal steget til 28 procent af plejefamilierne. På samme måde er andelen af familier, der modtager ni eller flere tilsynsbesøg om året, svundet fra 15 procent i 2005 til syv procent i 2007.
Socialpædagogernes næstformand siger i en kommentar til undersøgelsen:
- Det chokerer mig, at kommunernes tager så let på deres tilsynsforpligtelse over for familier, der har ansvaret for udsatte børn og unge. Der er rigtig meget der viser, at det er for nemt at blive familieplejer, så når det så også viser sig, at kommunerne ikke er gode nok til at holde tråd i hvordan det går i plejefamilierne, så synes jeg der er grund til at råbe vagt i gevær.
- Vi må som minimum have opsat kriterier for hyppighed og indhold af de kommunale tilsyn, så det ikke står kommunerne helt frit for at afgøre, om de vil føre tilsyn, og hvordan tilsynet skal foregå.
- Jeg er for eksempel rystet over at læse, at kommunerne i 28 pct. af tilsynsbesøgene sjældent eller aldrig taler med de anbragte børn. Det burde jo være indlysende, at et tilsynsbesøg, der handler om et anbragt barn, ikke kan betragtes som fyldestgørende med mindre kommunen også taler med barnet selv.
I øvrigt er det nu også et krav i lovgivningen, at kommunen minimum en gang om året taler med barnet under besøg på anbringelsesstedet, siger Benny Andersen.
I 2005 svarede 15 procent af familieplejerne, at de havde haft intet eller et tilsyn det år. I 2007 er det tal steget til 28 procent af plejefamilierne. På samme måde er andelen af familier, der modtager ni eller flere tilsynsbesøg om året, svundet fra 15 procent i 2005 til syv procent i 2007.
Socialpædagogernes næstformand siger i en kommentar til undersøgelsen:
- Det chokerer mig, at kommunernes tager så let på deres tilsynsforpligtelse over for familier, der har ansvaret for udsatte børn og unge. Der er rigtig meget der viser, at det er for nemt at blive familieplejer, så når det så også viser sig, at kommunerne ikke er gode nok til at holde tråd i hvordan det går i plejefamilierne, så synes jeg der er grund til at råbe vagt i gevær.
- Vi må som minimum have opsat kriterier for hyppighed og indhold af de kommunale tilsyn, så det ikke står kommunerne helt frit for at afgøre, om de vil føre tilsyn, og hvordan tilsynet skal foregå.
- Jeg er for eksempel rystet over at læse, at kommunerne i 28 pct. af tilsynsbesøgene sjældent eller aldrig taler med de anbragte børn. Det burde jo være indlysende, at et tilsynsbesøg, der handler om et anbragt barn, ikke kan betragtes som fyldestgørende med mindre kommunen også taler med barnet selv.
I øvrigt er det nu også et krav i lovgivningen, at kommunen minimum en gang om året taler med barnet under besøg på anbringelsesstedet, siger Benny Andersen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
