
Med Marcel Meijers (S) melding om, at han ikke ønsker at fortsætte som borgmester på Samsø næste år, er det nu mere end hver fjerde kommune, som må skifte borgmester, fordi den nuværende ikke vil mere, eller som allerede har skiftet borgmester i løbet af valgperioden.
Foreløbig ligger antallet af borgmesterskift i utide på samme niveau som i de to forrige perioder, hvor der også var ti skift i hver periode. Men det er lidt flere end normalt, der stopper med periodens udløb.
Partimæssigt er det især Socialdemokratiet, der har skiftet ud undervejs, nemlig syv ud af de ti.
Omvendt er det især Venstre-borgmestre, der har bebudet deres afgang efter valget, nemlig ni ud af 15. De øvrige er tre socialdemokrater, to konservative og en SF'er.
De stopper med udgangen af året:
- Marcel Meijer (S) på Samsø
- Knud Erik Langhoff (K) i Kolding
- Mads Sørensen (V) i Varde
- Jacob Trøst (K) på Bornholm
- Erik Flyvholm (V) i Lemvig
- Hans Østergaard (V) i Ringkøbing-Skjern
- Peder Christian Kirkegaard (V) i Skive
- Niels Jørgen Pedersen (V) i Thisted
- Ulrik Wilbek (V) i Viborg
- Karsten Längerich (V) i Allerød
- Mogens Gade (V) i Jammerbugt
- Mogens Jespersen (V) i Mariagerfjord
- H.C. Østerby (S) i Holstebro
- Hans Stavnsager (S) i Faaborg-Midtfyn
- Tonni Hansen (SF) på Langeland.
Disse ti borgmestre - syv fra Socialdemokratiet og tre fra Venstre - har i løbet af valgperioden afløst en partifælle:
- I Herlev afløser Marco Damgaard (S) torsdag aften Thomas Gyldal Petersen (S)
- I Aarhus har Anders Winnerskjold (S) afløst Jacob Bundsgaard (S)
- I Frederikshavn har Karsten Thomsen (S) afløst Birgit S. Hansen (S)
- I København har Lars Weiss (S) afløst Sophie Hæstorp Andersen (S)
- I Brøndby har Maja Højgaard (S) afløst Kent Magelund (S)
- I Fredericia har Christian Bro (S) afløst Steen Wrist (S)
- I Ringsted har Klaus Hansen (V) afløst Henrik Hvidesten (V)
- I Struer har Marianne Bredal (V) afløst Mads Jakobsen (V)
- I Nordfyn har Mette Landtved-Holm (V) afløst Morten Andersen (V)
- I Aalborg har Lasse Frimand Jensen (S) afløst Thomas Kastrup-Larsen (S).
Ved KV21 var der 11 borgmestre, som ikke genopstillede. Desuden havde der været ti udskiftninger undervejs i perioden 2018-2021 i København, Skanderborg, Rødovre, Roskilde, Fredericia, Bornholm, Herning, Frederiksberg, Gentofte og Dragør.
I perioden før fra 2014-2017 var der også ti borgmesterskift i løbet af perioden - i Viborg, Brøndby, Tønder, Lejre, Odense, Egedal, Vejle, Vordingborg, Gladsaxe og Middelfart.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.