I fjerde kvartal 2008 var der 57 indberetninger, hvilket er hele 21 færre sammenlignet med 3. kvartal.
I hele 2008 var der 238 indberetninger og sammenlignet med 2007, hvor der var 319, er det fald på hele 81 episoder.
Meget tyder på, at det er frugten af den målrettede indsats, som Fagsekretariatet Handicap og Socialpsykiatri og institutionerne har iværksat for at reducere antallet af magtanvendelser, oplyser kommunen.
Fagsekretariatet og den store institution Sølund har i samarbejde kvalificeret indsatsen på flere områder. Man har udviklet et velfungerende IT-system, der rationaliserer og systematiserer sagsbehandlingen og sagsgangen.
Det betyder, at koncentrationen rettes mod indholdet i den enkelte episode og opfylder dermed Servicelovens intentioner på magtområdet. Nemlig gensidig dialog og evaluering af hændelserne.
- Hver eneste indberettede hændelse evalueres grundigt for enten at minimere magtanvendelse eller helt at undgå, at behovet for magtanvendelse opstår.
Aldrig helt nul
- Vi gør eksempelvis meget for, at myndighedspersonen på området i samarbejde med institutionen finder pædagogiske metoder, der kan være med til at minimere magtanvendelsen eller gøre den helt overflødig, fortæller chef for handicap og socialpsykiatri Bodil Svare.
- Magtanvendelse er et indgreb i selvbestemmelsesretten for den enkelte, som vi skal gøre alt for at bruge mindst muligt. Derfor glæder det mig, at den målrettede indsats ser ud til at bære frugt. Vi har et kæmpe ansvar - ikke bare over for vores egne borgere, men også for de mange borgere, der er henvist til os fra andre kommuner, siger formanden for Sundheds- og Handicapudvalget Søren Erik Pedersen (S).
Han tilføjer, at antallet af magtanvendelser nok aldrig helt kan blive nul.
- Når man ser hvor lidt 'magt', der skal til for, at der er tale om magtanvendelse, så glæder det mig faktisk dobbelt, at antallet er væsentligt reduceret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.