HORSENS: Horsens Kommune har sammen med repræsentanter for erhvervslivet, uddannelsessektoren og arbejdsmarkedets parter udarbejdet et indsatskatalog med 28 initiativer, der sætter målrettet ind mod den stigende ledighed blandt unge.
- Det er en opgave vi skal løfte i fællesskab, og arbejdet har været præget af ansvarlighed, idé-rigdom og lyst til endnu engang at løfte i flok. Resultatet er 28 indsatser, som både tager den nuværende situation alvorligt og som virker langsigtet. Der sættes nemlig også ind på områder, hvor vi allerede nu ved, at vi kan få svært ved at rekruttere arbejdskraft i fremtiden, siger Jan Trøjborg.
- Vi ønsker blandt andet, at de unge ledige går i gang med en uddannelse. Vi kan allerede nu se, at flere vælger en ungdomsuddannelse på teknisk skole og på gymnasierne, men for dem, der ikke vil gå den vej, giver vi altså nu et tilbud om at få job hos os. Det kan eksempelvis være som undervisningsassistenter til folkeskolerne, og i vores ældreservice, hvor de kan få mulighed for at snuse til jobbet som social- og sundhedshjælper, siger Jan Trøjborg.
Den forstærkede indsats for at imødegå den stigende ledighed blandt unge ligger i umiddelbar forlængelse af det indsatskatalog med 53 initiativer for vækst og beskæftigelse, der blev sat i søen i Horsens Kommune før sommerferien.
Blandt initiativerne kan nævnes:
Oprettelse af 100 ekstraordinære løntilskuds-job i Horsens Kommune til unge ledige mellem 18 og 29 år - så vidt muligt med uddannelsesperspektiv.
Oprettelse af et stort antal ekstraordinære virksomhedspraktikker for unge ledige.
Etablering af ekstra pladser på Erhvervs Grund Uddannelsen, EGU.
Oprettelse af 12 pædagogiske trainee-pladser.
Øget antal elevpladser på Pædagogisk Assistent Uddannelse, PAU.
Der etableres grundforløbs-pakker for ledige under 25 år - EUD.
Etablering af unge-teams i jobcentrene.
Iværksættelse af praktikplads-kampagne.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.