Mattias Tesfaye ønsker ikke "kæft, trit og retning – men trit og retning" i folkeskolen

I den kommende uge håber børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) at kunne mødes til forhandlinger med folkeskoleforligskredsen om regeringens lovforslag for øget magtanvendelse i folkeskolen. Det fremgik af et samråd torsdag, hvortil ministeren var indkaldt, efter at forslaget nu har været i høring.

I udkastet opereres der med kategorier af indgriben: fysik guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse. De to sidstnævnte må ifølge forslaget kun bruges undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk indsats.

Mattias Tesfaye var sammen med justitsminister Peter Hummelgaard (S) kaldt i samråd af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg – efter ønske fra udvalgsmedlem Lotte Rod (R). 

Lotte Rod erklærerede sig i samrådet enig i intentionen om behovet for mere ro i klassen, men hun mener, at yderligere magtanvendelse vil gøre problemet værre. Hun pegede fx på, at børn med diagnoser vil reagere voldsomt på at blive fastholdt, så en konflikt blot vil eskalere, hvilket dels vil gå ud over barnet, der måske bortvises, og dels gøre det farligt for læreren.

På den baggrund bad udvalgsmedlemmet om svar på, hvilken forskning ministeren står på, når han foreslår mere mangtanvendelse.

Klarere regler

Mattias Tesfaye svarede, at regeringen ikke ønsker mere magtanvendelse i folkeskolen – men klarere regler for, hvor det er nødvendigt at gribe ind for at beskytte læreren og andre elever. 

- Vi beder ikke lærerne om at fastholde børn, men giver dem et værktøj for at gribe ind, sagde han og tilføjede, at skolen efterfølgende skal registrere tilfælde med magtanvendelse – inkluderet den pågældende elevs perspektiv.

På spørgsmålet om, hvilken forskning han lægger til grund, henviste ministeren til en "opsummering af forskning" ud fra to mio. forskningsartikler, hvor man bl.a. kan udlede, at det får store konsekvenser for fællesskabet, hvis der ikke sættes ind.

- Jeg er ikke ude på at løbe fra, at det kan have konsekvenser for den enkelte, der gribes ind overfor - men det kan også have konsekvenser ikke at gribe ind - fx for dem, der ikke kommer i skolen pga. uro i klassen, sagde Tesfaye og tilføjede:

- Og måske nogle af de lærere, der i dag ikke arbejder i folkeskolen kan få lyst til at vende tilbage, hvis vi tager deres arbejdsmiljøproblemer alvorligt.

Støtte fra lærerne

Mens Skolelederne ifølge Folkeskolen i deres høringssvar har advaret mod muligheden af at gribe fysisk ind mod elever, så har lærerne rost udspillet fra regeringen. Dog med ønske om tilføjelser i forhold til forebyggelsen.

- Det forebyggende og pædagogiske arbejde skal selvfølgelig altid gå forrest. Jeg vil gå så langt som at sige, at det skal fylde 99 procent af arbejdet i forhold til den her problemstilling, sagde lærerformand Gordon Ørskov Madsen, da forslaget kom i november.

På torsdagens samråd henviste Mattias Tesfaye netop til lærerne:

- Vi må ikke lade lærerne i stikken – vi skal lytte til deres erfaringer – og nogle gange er debatten mest om de elever, der laver volden og ikke de andre elever eller lærerne. 

- Læreren er legemliggørelsen af samfundet og repræsenterer både fagligheden og værdierne i samfundet. Læreren er den voksne, der ved mere, og ikke alt er til diskussion i skolen.

Det røde kort

I lovforslaget fremhævede Tesfaye skolers mulighed for at udskrive elever af skolen.

- Vi bør give skolelederne mulig for at bruge dette røde kort. Det handler om at beskytte fællesskabet og de andre elever, og lærerne skal have mulighed for at genoprette trygheden. 

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg havde på samrådet også bedt ministeren svare på, hvor børn så kan lære at indgå i et fællesskab, hvis de er endt med at blive smidt ud af en skole.

- Selvfølgelig skal de, der bortvises, have et nyt fællesskab, de smides ikke ud til ingenting. Hvis eleven har brug for støtte skal det ske, og kun i få tilfælde, vil skoleledere vil kunne bortvise, svarede ministeren og tilføjede:

- Jeg går ikke ind for kæft, trit og retning – men jeg går ind for trit og retning. 

Han tilføjede, at folkeskolen i modsætning til fx sundhedsvæsenet ikke har fulgt økonomisk med velfærdssamfundet, og at der er et 4 mia. stort gab, som en enkelt finanslov ikke reparere på. 

Svar fra justitsministeren

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) blev i samrådet bedt om at svare på, hvilke konsekvenser han mener brugen af øget magtanvendelse i skolen har for børn, der har været udsat for vold i hjemmet – og hvad der skal til, for at de ikke selv bliver grænseoverskridende for andre.

Ministeren svarede her, at man ikke kan sammenligne en forældres vold mod et barn i hjemmet med magtanvendelse i skolen. 

- Vi kan godt med den ene hånd sætte ind mod vold i hjemmet og med den anden give ekstra redskaber i skolen. Det er rigtigt at udstyre læreren med værktøjer til at gribe ind af hensyn til andre børn, fællesskabet og læreren, sagde Hummelgaard.

Han tilføjede, at man med andre værktøjer må hjælpe barnet, hvis det udsættes for vold i hjemmet, og pegede her på regeringens handlingsplan "Tryg barndom".

- Vi ved, at vold har alvorlige konsekvenser med følger som fx depression og spiseforstyrrelser - og sandsynlighed for senere i livet at begå partnervold er fem gange så stor, hvis man som barn har været udsat for vold.

- Det er vigtigt med hurtig og rigtig hjælp ved bl.a. at styrke børnehusene, styrke børneattest-ordning, give hurtigere hjælp til forældre og skærpe straffen til voldsudøvere, lød det fra justitsministeren.

Folkeskoleforligskredsen består af partierne S, V, M, LA, K, R, DF.

Se udkast til lovforslag om fysisk indgriben i folkeskolen her.