Det bliver Pernille Holbøll, der erstatter Michael Dyrby som ny ansvarshavende chefredaktør på B.T. Det erfarer både branchemediet MediaWatch og B.T. selv.
Pernille Holbøll var indtil slutningen af 2021 chefredaktør på Ekstra Bladet. Hun forlod jobbet under sin barsel, efter at ledelsesudskiftning og en ny strategi på avisen ifølge hende gjorde timingen "rigtig". Nu har hun landet det job på B.T., der har været ledigt, efter at Michael Dyrby forlod avisen i december i kølvandet på sager om sexisme og MeToo.
Pernille Holbøll har til MediaWatch ikke villet be- eller afkræfte udnævnelsen. B.T. har forsøgt at få den bekræftet af Jonas Kuld Rathje, der har været konstitueret ansvarshavende chefredaktør efter Michael Dyrbys afgang. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen, skriver B.T.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.