Menneskeskæbner fra Vestfronten – og de øvrige kamppladser i Første Verdenskrig

(1) Sådan kalder den danske historiker, lektor, lic.phil. Nils Arne Sørensen, Historiestudiet, Syddansk Universitet, Odense, Første Verdenskrig i sin bog: 'Den Store Krig. Europæernes Første Verdenskrig', Gads Forlag, København 2007. ISBN 978-87-12-04334-8. (anm.)


Af Paul Hegedahl

Peter Englund:
'Kampens skønhed og gru. Første Verdenskrig i 212 korte kapitler',
oversat af Claus Bratt Østergaard
fra 'Stridens skönhet och sorg'.
Tiderne Skifter, København 2009,
627 s., hft. 14 x 19 cm. litt.liste, stikordsreg., fotos.
Kr. 349,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7973-378-7.

'Mennesker anbringes stadigvæk i det værste helvede, hvor de krænkes, nedværdiges og pines, for at samfundet kan 'beskytte' sig mod de fantasibilleder, det selv har frembragt.' Sådan sagde Emma Goldman (1869-1940), litauisk-amerikansk forfatter, anarkist, samfundsdebattør. En af de værste situationer, vi mennesker bliver anbragt i/anbringer hinanden i er krigen. Og en af de værste af disse var Første Verdenskrig. 'Alene i kraft af sit omfang frembringer denne krig helte i rasende tempo. Aviserne er fulde af dem. Og krigen forbruger dem med lige så stor hast. Død og glemsel venter de fleste.'

Nå man læser historisk faglitteratur fra den tid og andre beretninger, kan man ikke undgå at spekulere over den forskel der var på politikernes og generalernes verden og opfattelse af virkeligheden og den situation, de helt almindelige mennesker, der hvor krigen blev udkæmpet, blev sat i - ikke mindst soldaterne. En af de helt store og klassiske beretninger er naturligvis romanen: 'Intet nyt fra Vestfronten', af den tysk-amerikanske forfatter Erich Maria Remarque (1898-1970) - tysk-amerikansk, fordi han blev frataget sit tyske statsborgerskab i 1938 og derefter rejste til USA. Forfatteren kæmpede selv i de skyttegrave, han så mesterligt beskrev og udgav sin bog i 1929. Den blev brændt i den store bogbrænding ved Berlins universitet i 1933. Den er udkommet i mange udgaver, på mange sprog og blevet filmatiseret flere gange. I Danmark udkom den igen 2002 i 7. udgave - oversat af Tom Kristensen.

Nu har den svenske historiker og anerkendte forfatter Peter Englund sat sig for at vise, at vi midt i nutidens krige kan lære noget af Første Verdenskrig: Når man griber så fundamentalt ind, må man forvente, at det får den modsatte effekt. Man trykker på en knap, noget sker - men så sker der tillige en hel masse mere!' Han fortæller om de enkelte mennesker, en historiebog, hvor disse menneskers erfaringer er i centrum. Det er blevet til en historiebog - men en helt anden form for historiebog. En bog, hvor følelserne står foran beretningen, en bog, der ikke som så mange andre, forsøger at sætte tingene på plads ved at udvælge og komprimere. Den viser, i hvor høj grad Første Verdenskrig var en krig, hvor ingen trods alle de store taler og planer reelt vidste, hvad de kæmpede for. Som en russisk oberst er citeret for i bogen: 'Jeg får en ordre fra hovedkvarteret: 'Indtag den højde!' Men hvad den nytte den højde skal gøre, ved de ikke engang selv.'

I et omfattende interview i dagbladet Information siger Peter Englund, at hensigten med bogen har været at rekonstruere den følelsesverden, Første Verdenskrig udspillede sig i. Han vil vise, at folk dengang ikke var dummere, end vi er i dag. 'Derimod var de et produkt af deres tid på samme måde, som vi i dag er det. Både Danmark og Sverige har soldater i Afghanistan.´

Historien om 19 virkelige mennesker
I 'Kampens skønhed og gru' føres historien tilbage til dens mindste bestanddele: det enkelte menneske og dets oplevelser. Det er krigen set i 19 virkelige, men ukendte menneskers perspektiv, der følges fra krigens start til slut. Mennesker på Vestfronten, på Østfronten, i Alperne, på Balkan, i Østafrika og i Mesopotamien. Hovedparten ganske unge, kun godt og vel tyve år.

De 19 mennesker er (alderen ved krigens start):

Elfriede Kuhr, tysk skolepige, 12 år
Richard Stumpf, tysk slagskibsmatros, 22 år
Pal Kelemen, kavalerist i den østrig-ungarske hær, 20 år
Andrej Lobanov-Rostovskjij, ingeniør i den russiske hær, 22 år
Florence Farmborough, engelsk sygeplejerske i den russiske hær, 27 år
Michel Corday, fransk embedsmand, 47 år
Alfred Pollard, infanterist i den britiske hær, 21 år
William Henry Dawkins, ingeniør i den australske hær (ingen alder oplyst)
Sophie Botjarsakilj, sygeplejerske i den russiske hær, 21 år
René Arnaud, infanterist i den franske hær, 21 år
Rafael de Nogales, sydamerikaner, kavalerist i den osmanniske hær, 35 år
Harvey Cushing, feltkirurg i den amerikanske hær, 45 år
Angus Buchanan, infanterist i den britiske hær, 27 år
Willy Coppens, pilot i det belgiske luftvåben, 22 år
Olive King, australsk, chauffør i den serbiske hær, 28 år
Vincento d'Aquila, amerikansk-italiensk, infanterist i den italienske hær, 21 år
Edward Mousley, newzealænder, artillerist i den britiske hær, 28 år
Paoli Monelli, bjergskytte i den italienske hær
Kresten Andresen, dansk soldat i den tyske hær, 23 år

Det første kapitel af de 212 - hvert på 2-4 sider udspilles den 4. august 1914, hvor skolepigen Elfriede Kuhr ser det 149.e tyske infanteriregiment forlade Schneidemühl, det sidste den 13. november 1918, da den demobiliserede kavalerist Pal Kelemen vender tilbage til Budapest.

Disse mennesker oplevede krigen forskellige steder og på forskellig måde, men de forenes af at deres tilværelse på grund af krigen blev ændret af beslutninger, som andre traf - selv havde de ingen indflydelse. Bogen bygger på materiale, som de har efterladt sig: breve, dagbøger, memoirer. Hvert eneste af de i alt 212 korte kapitler bygger på, hvad disse mennesker hver især så, tænkte eller gjorde en enkelt dag, fra august 1914 og til november 1918.

Historieskrivning - men på en anden måde
Ja, der er historieskrivning baseret på konkret materiale og meget stor viden om hele Første Verdenskrig, der er fortolkninger, men intet digtet i fremstillingen. Det er skrevet så det føles lige så empatisk og nærværende som Remarques 'Intet nyt fra Vestfronten' og 'Farvel til våbnene' af Ernest Hemingway (1899 - 1961), første gang udgivet i 1929 og baseret på Hemingways egne erfaringer som frivillig i ambulancekorpset ved den italiensk-østrigske front. Det er lykkedes for Peter Englund at gøre de 19 mennesker nærværende for læseren på en enestående måde.

Tanken med opbygningen er, at hvert kapitel følger, hvad én af de 10 personer foretog sig, så og tænkte en konkret dag - og at der findes et kapitel for stort set hver uge i krigen. Forfatteren understreger selv den specielle opbygning ved at gøre opmærksom på, at der i bogen ikke findes et eneste kort, der prøver at forklare strategi eller taktik. Men, der findes en række gode fotos af mennesker. Og der er gode og relevante uddybende fodnoter - der også viser den erfarne historiker, der gerne vil oplyse.

Om forfatteren
Peter Englund (1957 -). Fra 1. juni 2009 er Ständig Sekreterare for Svenska Akademien, som bl.a. uddeler Nobelprisen i litteratur - og han er ledamot nr. 10 i Svenska Akademien. Han har læst arkæologi, teoretisk filosofi og historie ved Uppsala Universitet og blev doktor i historie fra Uppsala Universitet i 1989. Han debuterede som forfatter med 'Poltava. Beretningen om en armés undergang', som blev en svensk bestseller og udgivet på flere sprog - på dansk 1989, Lindhardt og Ringhof, 1989. ISBN 87-595-0037-9. Den handler om et vendepunkt under den Store Nordiske Krig, hvor den svenske kong Karl XII blev slået af russerne ved Poltava i Ukraine, 27. juni 1709.

Peter Englund har siden skrevet en række andre bøger - og flere er på vej. Desuden har han skrevet dagbladsreportager bl.a. fra krigene i Kroatien, Bosnien og Afghanistan. Fra 2001-2005 var han professor i Narratologi ved Dramatiska Instituttet i Stockholm.

For sit arbejde har Peter Englund modtaget en række priser, bl.a. (inden han indtrådte i Svenska Akademien) Svenska Akademiens pris till Axel Hirsch minne - i 1989 og 1999; Augustpriset 1993; Nöjesguidens pris för "Bästa Läsning" 1996; Piraten-priset 2001; Selma Lagerlöf-priset 2002; Bonniers essäpris; Uppsala universitets Disapris samt Björn Nilsson-priset.

Krigen berøver os alle noget væsentligt
Af de nitten mennesker, som bogen skildrer, deltager hovedparten i begivenheder, der er dramatiske og forfærdelige, to vil falde, to andre kommer i krigsfangenskab, to bliver fejrede som helte, og to ender deres dage som fysiske vrag - en skæbne, som vi kan se en række af de unge mennesker, 'samfundet' sender i krig også lider i dag - både fysisk og psykisk nedbrudte - en af personerne i denne bog ender på sindssygehospital. Som forfatteren skriver, er der nogle af de nitten, der begejstret byder krigen velkommen ved dens udbrud, men senere kommer til at fyldes med afsky for den. Nogle afskyr den allerede fra den første dag. En enkelt elsker den fra begyndelsen til slut.

Deres skæbner er forskelligartet, men uanset deres roller, køn eller nationalitet berøver krigen dem alle noget grundlæggende: ungdom, illusioner, håb, medmenneskelighed - livet. Den danske soldat, udskrevet til tysk krigstjeneste, Kresten Andresen, skriver i sin dagbog d. 28.september 1914: 'Man er så bedøvet, at man roligt drager i krig uden tårer og uden at føle skræk. Og dog ved vi alle, at vi er på vej til det rene helvede. Men i en stram uniform banker hjertet ikke, som det vil. Man er ikke sig selv, man er knap nok et menneske længere, højst en velfungerende robot, der gør alt uden nærmere at tænke over det. Ak, Herre Gud, om man dog igen kunne blive menneske!' Men hjem til Sønderjylland kommer han aldrig mere. En skæbne han delte med så forfærdelig mange landsmænd.

Denne bog er blevet oversat til en lang række sprog og har, særdeles fortjent, fået meget en begejstret modtagelse fra alle sider.

Efter de sidste kapitler med beskrivelse af de nitten menneskers skæbner afsluttes 'Kampens skønhed og gru' med et uddrag fra 'Mein Kampf', hvor korporal Adolf Hitler sværger hævn for det tyske nederlag - på den måde peger bogen på, hvad Første Verdenskrig lagde grunden til - og hvordan historien bestandig øver sin indflydelse på både nutid og fremtid, hvis vi ikke får tænkt os om.

Den amerikanske statsmand, Hiram Warren Johnson (1866 - 1945), 23. guvernør for Californien og senator i USA fra 1917- 1945. sagde: 'Det første offer, når krigen kommer, er sandheden'. I denne bog giver Peter Englund os sandheden på en sjælden set og stærk måde.

Supplerende links
http://www.information.dk/214868
Karen Syberg: 'De var ikke dummere end os'. Et virkeligt interessant interview
med Peter Englund i dagbladet Information 11. november 2009.

http://www.peterenglund.com/
Peter Englunds hjemmeside