Nul Google, nul Microsoft.
På Den Dansk-Franske Skole i Københavns Nordvestkvarter bruger eleverne kun fri, såkaldt open source, software.
Sådan har det været, siden skoleleder Nicolas Guilbert sammen med sin kone i 2010 etablerede skolen, skriver tech-mediet Version 2.
Alt imens har den såkaldte Chromebook-sag og sikkerhedspolitiske udvikling fået mange kommuner til at genoverveje deres afhængighed af amerikanske tech-leverandører, og sidste måned udtalte Datatilsynet alvorlig kritik af 51 kommuners brug af Googles produkter i folkeskolen.
Længe inden var flere kommuner godt i gang med at søge efter alternativer til Google og Microsoft i regi af open source-projektet OS2Skole.
Ifølge en analyse fra digitaliseringsfællesskabet OS2 er det ikke alene muligt for den danske folkeskole at skifte til europæiske open source-alternativer, det er også billigere.
Det vil dog koste 26 mio. kr. at indkøbe programmer og opbygge en ny digital infrastruktur – en udgift som formand for foreningen af kommunale it-chefer KITA Henrik Brix gerne så digitaliseringsminister Caroline Stage (M) dække en del af.
Men selvom der fra regeringens side er kommet større fokus på at øge det offentliges digitale suverænitet, er der ikke sket meget, siden ministeren for et år siden lovede at hjælpe kommuner med at blive mindre afhængige af tech-giganterne.
På den Dansk-Franske Skole har valget om at bruge open source software også et mere pædagogisk sigte.
- Som skole har man muligheden for at præge, hvilke it-systemer børnene bliver fortrolige med. Jeg mener, at man bør undlade at spore børnene ind på lock-in-sporet fra start, siger Nicolas Guilbert til Version 2.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













