Socialstyrelsen har offentliggjort en rapport om voldsepisoder på botilbud og forsorgshjem. Rapporten er baseret på en tværgående analyse af ti konkrete situationer, hvor en borger har udvist voldelig eller anden udadreagerende adfærd såsom trusler, oplyser styrelsen.
Borgerne i undersøgelsen har komplekse sociale, psykiatriske og kognitive problemstillinger. Det drejer sig om social udsathed, skizofreni, autisme, udviklingshæmning, hjerneskade og personlighedsforstyrrelse med videre. Alle har kommunikative vanskeligheder, og mange mangler stabile sociale relationer.
Pas på medicinændringer
I analysen fremhæves vigtigheden af, at der er opmærksomhed på de tegn og signaler på øget stress, som borgeren udviser i hverdagen, herunder også reaktioner ved medicinændringer.
Ifølge rapporten er flere af sagerne karakteriseret ved utilstrækkelig dokumentation eller begrænset systematik og refleksion over mulige mønstre eller forandringer i borgerens adfærd.
Det fremgår her, at netop sammensatheden af borgernes problemstillinger kan gøre det vanskeligt for personalet at identificere et forhøjet stressniveau og kræver viden om andre lidelser og sociale problemer udover borgerens psykiatriske eller kognitive vanskeligheder.
Analyseresultaterne vil indgå i det kommende arbejde med at udforme nationale retningslinjer for forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem. Retningslinjerne ventes færdige i 2017.
Rapporten er udarbejdet af Defactum, Region Midtjylland.
Se undersøgelsen: Vold på botilbud og forsorgshjem
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.