I fremtiden skal danske kommuner bruge helt nye test, som tager hensyn til grønlandsk kultur og sprog, når grønlandske forældre bliver vurderet i sager om en mulig anbringelse af et barn.
I forbindelse med udmøntningen af SSA-reserven inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet er der afsat 7,8 millioner kroner til at lave nye forældretest. Pengene skal også bruges til at støtte danske kommuner i sager, hvor de har at gøre med udsatte, grønlandske familier, skriver KNR.
- Nu er det en kæmpe sejr, for vi er gået i gang med at forsøge at løse de her, så der ikke sker nogle anbringelser på et forkert grundlag, siger folketingsmedlem for IA Aaja Chemnitz.
Kulturelle misforståelser
I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet i forhold til børn fra danske familier.
Særligt foreningen Mentor Immannuel har peget på sager, hvor foreningen mener, at danske kommuner fejlagtigt har fjernet børn, fordi kommunen har misforstået forhold i hjemmet. I 2023 pegede en rapport fra videnscentret Vive på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme.
Helt konkret skal de nye psykologiske forældretest nu oversættes til grønlandsk, ligesom spørgsmålene skal tage højde for grønlandsk kultur og traditioner. Derudover skal der laves materiale på grønlandsk, som oplyser grønlandske forældre og børn om regler og rettigheder i det danske socialsystem.
Det bliver foreningen Grønlandske Børn, der skal stå for at vejlede og oplære sagsbehandlere i de danske kommuner i sager om udsatte, grønlandske familier i Danmark. Trods ønske fra de grønlandske partier er der ikke blevet afsat penge til yderligere tolkning i socialsager med grønlandske familier i Danmark. Ifølge den danske lovgivning har kommunerne allerede pligt til at tilbyde tolkning i sagsbehandlingen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.