
KommuneKontaktRådet, KKR, Sjælland har valgt formand og næstformand for denne byrådsperiode, oplyser Solrød Kommune, der indtil nu har haft sekretariatet. Afgående formand er nemlig Solrød-borgmester Niels Hörup (V), der efter KV21 måtte overlade borgmesterposten til Emil Blücher (LA).
Når det gælder det fælleskommunale samarbejde i regionen, overtager Vordingborg-borgmester Mikael Smed (S) formandskabet efter Hörup. Og i stedet for nu forhenværende borgmester Carsten Rasmussen (S) fra Lejre bliver Pernille Beckmann (V) fra Greve næstformand. Rasmussen blev som borgmester afløst af Tina Mandrup (V).
- Vi har mange vigtige opgaver på det fælleskommunale område i de kommende måneder. Og mange af opgaverne skal løses i samarbejde med regionen. Blandt andet etablering af nye sundhedsklynger og udvikling af det nære sundhedsvæsen; rekruttering til velfærdsområderne; klimaindsatser samt det videre arbejde med udvikling af erhvervsfremmesystemet samt turismen i Sjælland og Øerne, siger Mikael Smed.
- KKR Sjælland består af de 17 borgmestre og yderligere 15 medlemmer fra kommunalbestyrelserne i Region Sjælland, så KKR Sjælland afspejler valgresultatet ved KV21.
- KKR Sjælland har til formål at fremme de fælleskommunale interesser for de 17 kommunalbestyrelser i regionale spørgsmål og sikre samarbejde og koordinering af regionale spørgsmål for at styrke rammer og betingelser for kommunalbestyrelsernes arbejde med at sikre den bedst mulige service til sine borgere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.