FOLKETINGET: Nøjagtigt hvordan må afhænge af den kommende forhandling. Men hvis regeringen kommer igennem med sin plan på det regionale område, skal der frem til 2030 spares 500 mio. kr. sammen til at bekæmpe de største jordforureningssager - ved at forenkle den nuværende struktur.
Det slog miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fast på dagens udvalgssamråd, hvor oppositionen forsøgte at få mere kød på, hvordan den påtænkte årlige besparelse på 50 mio. kr., der i løbet af ti år skal summe op til den halve milliard, skal foregå. Den årlige bevilling til regional og statslig miljøindsats, når det gælder jordforureninger, skal samtidig fastholdes på de nuværende 434 mio. kr. - og de 50 mio. altså findes inden for den ramme.
I løbet af samrådet kom det frem, at der i dag er fem ansatte i Miljøstyrelsen i Odense, der arbejder med jordforurening, og i de fem regioner er der samlet 225 miljøansatte.
Oppositionen ikke betrygget
Ministeren slog fast, at der ikke er tænkt fyringer ind, men at der derimod er brug for at holde på de mangeårige kompetencer, der er opbygget på området. Dog nævnte han, 'at det ikke kan udelukkes, at enkelte regionale medarbejdere vil søge andre steder hen, når forandringens vinde blæser', samt at han ikke kan udelukke, at der i enkelte tilfælde kan blive tale om en fyring eller to.
Det tætteste, han kom på, hvordan de 50 mio. kr. årligt skulle spares, var ved at nævne den effektivisering og forenkling, der ligger i at samle fem regionale miljøafdelinger på statslige centre i Odense (jordforurening) og Aalborg (kortlægning): Ikke brug for parallelle sekretariater, nævn, ledelsesfunktioner og it-afdelinger.
Miljøordførerne Christian Rabjerg Madsen (S) og Pia Olsen Dyhr (SF) var ikke betryggede ved ministerens forklaring. Rabjerg savnede konkrete svar på, hvilke områder der skal nedprioriteres, og Olsen Dyhr måtte forgæves efterlyse beregningen bag, at ministeriet netop var kommet frem til, at der vil kunne frigøres 50 mio. kr. årligt ved den manøvre.
Olsen Dyhr var umiddelbart ikke uenig i værdien i at samle bekæmpelsesindsatsen på de ni-ti største og dyreste jordforureninger - de såkaldte generationsforureninger. Hun stillede dog spørgsmål ved det vise i også at centralisere indsatsen omkring de 36.000 kendte små grundforureninger spredt over hele landet.
De ni generationsforureninger, der skyldes udledning fra industrien tilbage i 1950'erne og 60'erne:
- Grindstedværket, Grindsted: Forurening med giftigt spildevand.
- Kærgård Klitplantage nord for Esbjerg: Forurening med giftigt spildevand fra blandet andet Grindstedværket.
- Gammel fabriksgrund ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
- Cheminovas nuværende fabriksgrund, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
- Høfde 42 ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
- Skuldelev, Frederikssund: Forurening med klorerede opløsningsmidler fra metal-virksomhed.
- Naverland ved Albertslund: Forurening med klorerede opløsningsmidler.
- Den tidligere Collstrup-grund ved Esrum Sø: Arsenforurening fra virksomheden Collstrup.
- Hempel- og Electrolux-grundene, Lyngby: Forurening med klorerede opløsningsmidler fra tidligere køleskabsfabrik.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
