
SLAGELSE: Miljøstyrelsen overtager myndighedskompetencen for industrirenseanlægget RGS Nordic fra Slagelse Kommune og regner med, at der kommer til at gå et år, før en miljøgodkendelse er færdig.
Med styrelsens overtagelse slipper kommunen for selv at skulle håndtere en af de helt tunge forurenings-sager med direkte udledning til et farvand.
I marts suspenderede Miljøstyrelsen - på miljøminister Magnus Heunckes (S) opfording - en vejledning til kommunen om at miljøgodkende virksomheden, som udleder delvist renset kemikalieholdigt vand syd for Skælskør.
Miljøstyrelsen havde indtil da fastholdt en vejledning, hvor styrelsen lagde op til, at kommunen skulle godkende udledningen, der foregik i en såkaldt blandingszone, hvor der godt kunne anerkendes overskridelse af grænseværdier for visse miljøfremmede stoffer - selv om miljøeksperter har sagt, at det var i strid med EU-regler.
Afslag muligt
I april oplyste Miljøministeriet, at styrelsen vil ændre på indsigelsesmuligheden i EU, så det bliver muligt at give afslag på import af spildevand med lavt olieindhold.
Miljøstyrelsen og kommunen har aftalt processen for overdragelse af sagen, der påbegyndes i løbet af august og vil være overtaget pr. 15. september 2023.
Miljøstyrelsen vil sikre, at anlægget drives i overensstemmelse med bedste tilgængelige teknik og de gældende regler på området og vurderer ud fra gennemsnitlig sagsbehandlingstid, at revurderingen af miljøgodkendelsen vil tage omkring et år og vil tilstræbe så kort sagsbehandlingstid som muligt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.