Når folkeskolen får 100 kr. ekstra at drive skole for, skal privatskolerne tre år senere have et tilskud på 19 kr.
Dermed vil partiernes forslag om milliarder til folkeskolen reelt koste statskassen mere, end hvad spilles ud med i valgkampen.
Det forklarer chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Troels Lund Jensen.
Forsinket efterregning
Statens tilskud til de frie grundskoler beregnes nemlig på baggrund af folkeskolens udgifter pr. elev via den såkaldte koblingsprocent.
Det sker dog med en vis forsinkelse. Først tre år efter, at pengene er brugt og fremgår af folkeskolernes regnskaber, danner de grundlag for beregningen af tilskuddet til privatskolerne.
Artiklen fortsætter under faktaboksen...
Sådan er tallet fremkommet
Tilskuddet beregnes på baggrund af folkeskolens driftsudgifter pr. elev, så det samlede tilskud til de private skoler afhænger af, hvor mange elever de har.
Forholdet mellem antallet af elever i folkeskolen og de private grundskoler svarer nogenlunde til, at der for hver 100 elever i folkeskolen er 25 i de private.
Får folkeskolen et løft på 100 kr., bliver udgiften pr. elev øget med 1 kr.
Koblingsprocenten er 76 pct., hvilket betyder, at tilskuddet til de private skoler stiger med 0,76 kr. pr. elev tre år efter.
Med eksemplets 25 elever i de private skoler svarer det til 19 kr. i alt.
Eksemplet er en forsimpling, men de 19 kr. stemmer fint overens med virkelighedens ca. 19,8 pct. på baggrund af de seneste elevtal, fortæller Troels Lund Jensen.
Ændres der ikke på tilskudsmodellen, vil man altså udover at finde finansiering til folkeskolen også skulle finde penge til at finansiere den afledte udgift på det private område.
Millionstor efterregning
For Socialdemokratiet, som åbnede ballet med sit skoleudspil, vil det groft sagt betyde, at der udover de fem mia. kr., som partiet vil tilføre folkeskolen, vil skulle findes 950 mio. kr. årligt til de frie grundskoler.
Siden har SF annonceret, at man fra 2027 årligt vil afsætte 4,2 mia. kr. stigende til 6,2 mia. fra 2029 og frem til bl.a. flere lærere og pædagoger.
Også Liberal Alliance har meldt sig klar til at tilføre 2,5 mia. kr. så folkeskolerne kan ansætte og opkvalificere flere lærere, og Konservative vil afsætte 2,1 mia. kr. årligt til flere voksne i dansk- og matematiktimerne.
Venstre skiller sig ud med forslaget om at afsætte fire mia. kr. årligt til alle grundskoler. Derudover vil partiet afsætte en milliard om året til skolernes arbejde med at løse inklusionsproblemet.
Politikere klar til at ændre på koblingsprocenten
Mediet Folkeskolen har i sin valgtest spurgt alle partiers skoleordførere, hvad de mener koblingsprocenten bør ligge på.
Størstedelen af partierne ser ingen grund til at ændre den, men ordførerne fra K, LA og DD ser den gerne hævet til 80 pct. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti mener, den skal være 100 pct.
SF's Sigurd Agersnap mener for egen regning, at den bør ligge på 72 pct., mens Socialdemokratiets Sara Maria Boring – også for egen regning – helst så den reduceret til 70 pct.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
