dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Millioner til hæmmede og læsesvage

330 mio. kroner til udviklings-hæmmede, læsesvage og frafaldstruede
KORT NYT
3. NOV 2006 14.42
Forhandlingerne om fordelingen af satspuljen for 2007 på uddannelsesområdet er afsluttet.

Sammenlagt er der i år afsat over 330 millioner kroner fra 2007 til 2010 til en indsats for de svageste grupper i uddannelsessystemet.

En væsentlig del af de afsatte midler går til udvikling af uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede. Tilbuddene skal være individuelt tilrettelagte med fokus på den enkelte unges behov.

Målet er at forbedre de unges muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er afsat 246 millioner kroner til formålet fra 2007 til 2010.

Pengene skal endvidere blandt andet gå til mentorordninger, der skal mindske frafaldet på erhvervsskolerne og hjælpe unge uden for uddannelsessystemet tilbage igen. Der er afsat 44 millioner kroner til denne indsats.

Der er desuden afsat 3,5 millioner kroner til en målrettet indsats for at hjælpe unge med læseproblemer, særligt på produktionsskoler. Produktionsskoler får desuden midler til en udvidelse af lærlingeordningen.

Indsatsen for de unge, der har sværest ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet er en topprioritet for regeringen. Det er en forudsætning for at bryde den negative sociale arv, og satspuljeaftalen er et væsentligt bidrag til denne indsats.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/millioner-til-haemmede-og-laesesvage

GDPR