Minister bekymret: Plejefamilier udvikler sig til 'mini-institutioner'

Flere udsatte børn skal tvangsfjernes så tidligt som muligt, fremgik det af statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale, men skønt anbringelser i familieplejer ideelt set har til formål at skabe et hverdagsliv som i andre familier, så er virkeligheden en anden, skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en socialpolitisk redegørelse, som Socialministeriet offentliggør onsdag.

Analysen 'Karakteristik af plejeforældre' viser blandt andet, at plejeforældre bliver ældre, og derfor i mindre grad end tidligere har egne hjemmeboende børn. Den viser også, at plejeforældrene i mindre grad er tilbøjelige til at have et almindeligt arbejde ved siden af plejehvervet, at de oftere har en relevant fagspecifik baggrund, og at der samtidig er sket en stigning i antallet af plejebørn pr. plejefamilie, således at knap hver anden plejefamilie i dag huser mere end et plejebarn.

Udviklingen går i retning af en stigende professionalisering af plejefamiliehvervet, konkluderer analysen, og det er bekymrende, mener socialminister Astrid Krag (S):

- Det bekymrer mig, hvis vi efterhånden er begyndt at se plejefamilier, der i højere grad bærer præg af at være en form for 'mini-institution' end en egentlig familie, siger hun og konkluderer, at 'analysen tænder en advarselslampe':

- Det er selvfølgelig ikke sort-hvidt. For børn, der bliver anbragt sent med komplekse behov, så kan det give god mening, at de bliver anbragt i en familiepleje med særlige kompetencer. Men hvis plejefamilierne for fremtiden skal udfylde den rolle, de oprindeligt er tiltænkt, så er det vigtigt, at en stor del af dem ligner almindelige familier med andre søskende og en hverdag, hvor mor og far også går på arbejde, særligt i anbringelsen af yngre børn.

Færre unge plejeforældre
I analysen har man sammenlignet plejefamiliers forhold fra 2000 og frem til 2017 og blandt andet fundet, at gennemsnitsalderen for plejeforældre er steget med seks år siden 2000. Det viser sig særligt i fraværet af helt unge plejeforældre i dag. Således var cirka 15 pct, af plejeforældrene i 2000 mellem 25 år og 39 år. I dag gælder det under fem pct. Modsat er cirka 13 pct. over 60 år i dag. I 2000 gjaldt det omkring tre pct.

Udviklingen oversættes af professor Inge Marie Bryderup til, at børn i dag bliver anbragt hos bedsteforældregenerationen. Hun har i årevis har forsket i anbragte børn og familiepleje ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, og hun mener, at analysen indikerer et opbrud med samfundets traditionelle forestilling om plejefamilier:

- At plejeforældre bliver ældre behøver ikke være dårligt i sig selv, men udviklingen udfordrer den ideologiske forestilling, der har været forbundet med anbringelser i familiepleje, nemlig, at børn fra såkaldte dysfunktionelle familier skal opleve, hvordan en helt 'normal' familie fungerer, siger hun og understreger, at man mangler forskning, der undersøger, hvad denne udvikling betyder for børnene.

mk