Indtægterne falder. Men Ærø og Langeland kan glemme alt om at få kontrollen af udenlandske brudepar tilbage. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) fastholder, at kontrollen med parrenes papirer fortsat skal foretages af den statslige enhed Familieretshuset i Odense.
Den ordning blev indført 1. januar i år for at stoppe proformaægteskaber
- Som det ser ud nu, er den centrale enhed lykkedes med at lukke Danmark som bagdør til at få adgang til Europa, og det glæder mig.
- Det er kompliceret arbejde og dybt kriminelle netværk, der kan være svære at afsløre. Det kræver en specialiseret viden at kunne opdage, siger Astrid Krag til Ritzau efter et møde med forligspartierne bag aftalen.
Åben dør lukkes
De nye regler er blevet kritiseret af flere bryllupskommuner, som har peget på, at sagsbehandlingstiden er for lang. Tallene viser imidlertid, at 88 pct. af sagerne er blevet behandlet inden for fristen på fem dage.
Alligevel oplever kommuner som Esbjerg, Tønder, Langeland og Ærø at antallet af vielser i år er langt lavere end samme tidspunkt sidste år.
- Den lille niche, vi har forsøgt at bygge op med bryllupsturisme, er stort set smadret. Det rammer vores handelsliv hårdt, siger Langelands borgmester Tonny Hansen (SF).
Her viede giftefogeden 505 udenlandske par i første halvdel af 2018. I år var antallet blot 124, hvoraf hovedparten var bestilt inden de nye regler.
Meldinger fra kommunerne om langt færre bryllupsturister fik under valgkampen den tidligere minister Mai Mercado (K) til at give Ærø og de øvrige kommuner forhåbninger om, at de skulle have en del af kontrollen retur. Men sådan bliver det ikke, og det er Ærøs borgmester Ole Wej Petersen (S) skuffet over.
- Vi havde håbet, at den centrale enhed skulle laves om til en kontrolenhed, hvor vi i kommunerne selv kunne føre kontrollen - med staten som vagthund for, at vi gør det ordentligt, siger Ole Wej Petersen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.