dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Hurtige løsninger skal øge sikkerheden ved de jernbaneoverskæringer, som ikke er sikret med bomme, fremgår det af et folketingssvar fra transportministeren.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Minister foreslår vejbump og chikaner efter dødsulykke på jernbane

Overskæring får først bomme i 2027, men minister og borgmestre vil have hurtige løsninger efter dødsulykke.

Efter togulykken i Sønderjylland vil transportminister Thomas Danielsen (V) have hurtige tiltag, der kan tvinge bilister til at sænke farten ved jernbaneoverskæringer.

Det kan ske med riller i vejen, chikaner eller vejbump, som kommunerne nu bliver bedt om at se på i samarbejde med ministeriet.

- Det kunne for eksempel være riller i vejen i stil med færiste, chikaner eller vejbump, der gør, at trafikanter tvinges til at nærme sig overkørslerne med lav hastighed.

- Det er den eneste hurtige løsning på trafiksikkerhedsopgraderinger af de statslige jernbaneoverskæringer her og nu, skriver transportministeren i et folketingssvar.

En 60-årig kvinde blev dræbt, da en gylletransport og et tog kolliderede fredag. To personer – lokoføreren og føreren af gylletransporten – blev indlagt i kritisk tilstand.

Overkørslen i Bjerndrup i Aabenraa Kommune har lyd- og lyssignaler, men ikke bomme. Det er uvist, om blink og lyd virkede, som det skulle, da ulykken skete. Det undersøges nu af Havarikommissionen.

Fokus på hurtige tiltag

Bomme ventes først at komme i 2027, oplyste sikkerhedschef i Banedanmark Martin Harrow på et pressemøde lørdag formiddag ved ulykkesstedet.

Transportministeren har tidligere bedt Banedanmark om en status på, hvor langt myndigheden er med at sikre jernbaneoverkørsler.

Men da det har lange udsigter, fokuserer han også på hurtige tiltag.

- Jeg har i stedet taget initiativ til, at der med det samme tages kontakt til de relevante kommuner omkring mulige vejløsninger, som vil kunne implementeres så hurtigt som muligt, skriver han i svaret.

Aabenraa Kommune vil ifølge borgmester Jan Riber Jakobsen (K) undersøge, om sikkerheden kan forbedres – eller om overkørslerne ligefrem skal sløjfes.

Også Sønderborg Kommune vil gøre en indsats for at fremskynde sikringen af overskæringerne, har borgmester Erik Lauritzen (S) fortalt.

Det er ikke første gang, at jernbaneoverkørslen nær Bjerndrup er ramt af en alvorlig ulykke. Den 18. august 2017 skete der ifølge mediet et voldsomt sammenstød ved præcis den samme overkørsel.

Et tog bragede ind i en traktor og dens anhænger, som var på vej over jernbaneoverskæringen. Ingen kom alvorligt til skade.

På samme togstrækning knap tre kilometer øst for fredagens ulykkessted mistede en 24-årig mand livet i juli i år. Det skete, da mandens bil ifølge TV 2 blev ramt af et passerende tog.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-foreslaar-vejbump-og-chikaner-efter-doedsulykke-paa-jernbane

GDPR