AARHUS: Undervisningsministeriet accepterer Langkaer Gymnasiums redegørelse for etnisk opdeling af elever i klasser, bekræfter undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).
- Ministeriet har modtaget og behandlet den redegørelse, som Langkaer Gymnasium har givet, og på den baggrund er det ministeriets vurdering, at der ligger gode pædagogiske vurderinger bag, siger ministeren.
Hun understreger, at man ikke må opdele på baggrund af etnicitet alene, men at man gerne tage pædagogiske hensyn. Sidstnævnte er tilfældet på gymnasiet, har man vurderet i ministeriet.
Tidligere onsdag sendte rektor Yago Bundgaard fra Langkaer Gymnasium i Aarhus en redegørelse om opdeling af klasserne på gymnasiet til Undervisningsministeriet. Gymnasiet er i de seneste dage kommet i verdenspressens søgelys med historien om, at man opdeler de nye 1.g-klasser sådan, at etnisk danske elever ikke udgør færre end 50 pct. af klasserne.
På den måde vil man forsøge at undgå, at de etnisk danske elever dropper ud, fordi de kommer i mindretal. Den beslutning fik undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at kræve en redegørelse fra gymnasiet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.