Risiko- og trusselsbilledet i Danmark er det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.
Det fremgår af en opdatering af rapporten "Nationalt Sikkerhedsbillede", som beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) præsenterer torsdag eftermiddag i København.
- Det nye nationale risikobillede understreger, at vi skal tage de nødvendige skridt, så vi er godt forberedt. På tværs af staten er vi i fuld gang med at få set beredskabsplanlægningen efter i sømmene, så det matcher det trusselsbillede, vi står over for, siger Torsten Schack Pedersen i en pressemeddelelse.
Han sender en opfordring til kommuner og regioner om læse rapporten, så de kan få set på, om beredskabsplanlægningen skal ændres.
Der beskrives i "Nationalt Sikkerhedsbillede 2025" 16 forskellige risici og trusler.
Det er fjerde gang, at der udsendes et "Nationalt Sikkerhedsbillede", som blev offentliggjort første gang i 2013, dengang med højere vægt på vejrskabte hændelser, men også eksempelvis pandemisk influenza.
Det aktuelle sikkerhedsbillede er en opdatering af rapporten fra 2022, der blev udarbejdet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med myndigheder og eksperter.
Siden er opgaven overtaget af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som blev oprettet i august 2024.
I forhold til den forrige rapport er der et større fokus på hybride trusler, herunder sabotage, energiforsyning og klima.
KL: Nyt nationalt risikobillede er en god start - men skal oversættes lokal
I KL tager formand for Klima- og Miljøudvalget, Johannes Lundsfryd Jensen (S), positivt imod det nye risikobillede.
- I en mere usikker, utryg og ustabil verden skal danskerne kunne regne med, at vi lokalt kan skabe tryghed og sikkerhed, hvis krisen pludselig rammer. Derfor er det et godt første skridt, at vi nu har fået et nationalt risikobillede, siger han.
- Det er noget, vi længe har presset på for, og derfor glæder det mig også, at regeringen har lyttet.
Risikobilledet indeholder imidlertid ikke klare rammer for kommunernes beredskabsplanlægning. Derfor er der ifølge Johannes Lundsfryd Jensen fortsat brug for mere information fra de statslige myndigheder:
- Nu har vi brug for at få oversat de store linjer i risikobilledet til den lokale virkelighed i kommunerne. Hvilke konkrete scenarier skal vi fx være forberedt på at håndtere? Og hvor længe skal vi have et beredskab til at passe på vores ældre og sårbare borgere, hvis fx elnettet eller vandforsyningen bliver kappet? De spørgsmål mangler vi fortsat svar på.
Det nye risikobillede konkluderer, at den sikkerhedspolitiske udvikling de seneste år bevirker, at Danmark nu står over for et mere alvorligt og sammensat risikobillede end tidligere.
Derfor fremhæver Johannes Lundsfryd Jensen også behovet for investeringer i det lokale beredskab:
- Når truslerne mod Danmark bliver flere og farligere, stiller det selvfølgelig større krav til det lokale beredskab i kommunerne. Derfor er der også brug for, at man nationalt investerer markant i at styrke hele vores samfunds robusthed. For vi må ikke ende i en situation, hvor vi i kommunerne er tvunget til at prioritere mellem kernevelfærd og sikkerhed, siger han.
Kun hver tredje kommune har nødberedskab klar
I marts viste en rundspørge foretaget af DK Nyt, at det kun er 34 ud af 82 kommuner, der har en plan for indkøb, så beboere på kommunens døgninstitutioner, plejehjem og bosteder kan klare sig i tre dage i tilfælde af en krisesituation.
Over 20 kommuner afventede dengang nationale anbefalinger.
Torsten Schack Pedersen afviste at lave nationale regler. Nødberedskab er kommunernes ansvar, lød det.
En "færdigpakket løsning" giver ikke det bedste beredskab i alle landets kommuner, forklarede han til Ritzau.
- Jeg kan kun opfordre kommunerne til, at leve op til det ansvar, de har - nemlig at sørge for, at de også har et beredskab, der kan håndtere opgaven i en krisesituation. Det er grundlæggende kommunernes ansvar.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
