Udvalget til afbureaukratisering af folkeskolen, også kaldet ’monsterudvalget’, er kommet med forslag til forenkling af regler og til, hvordan unødvendigt bureaukrati fjernes. De områder, der nu sker ændringer på, er:
* Én samlet elev- og uddannelsesplan i 8. og 9. kl.
* Lettere fraværsregistrering, så det kun er ’bekymrende’ fravær, der skal indberettes
* Adgang til specialundervisning og fritagelse for test og prøver uden om PPR
* Frist for kvalitetsrapporter rykkes til 31. december.
Skoleledernes formand Anders Balle er ikke imponeret på baggrund af det ganske omfattende udvalgsarbejde, som er fundet sted, og som bød på adskilligt flere og mere vidtrækkende forslag til forenklinger og har bl.a. udtalt til Politiken:
- De mange registreringer tager typisk 10 % af en skoleleders arbejdstid. Og den nye afbureaukratiseringsplan letter kun besværet med en halv procent. Det nye udspil vil derfor ikke kunne mærkes, siger han og peger bl.a. på, at det stadig er skudt langt over målet at skulle lave elevplaner for hvert enkelt barn og årlige kvalitetsrapporter for hver enkelt skole.
Med virkning fra skoleåret 2009/10 åbnes der for forsøg med elevplaner og kvalitetsrapporter, så man lokalt kan fravige de gældende regler som led i at afprøve lokale løsninger. Men heller ikke den mulighed er særlig overbevisende.
- Det er et lille skridt i den rigtige retning at åbne op for lokale forsøg, men hermed skaber man samtidig et nyt bureaukrati med at formulere ansøgning, få godkendt dispensationer, evaluere erfaringer etc., siger Anders Balle.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.