
MORSØ: S-spids Viggo Vangsgaard, er blevet gået som gruppeformand af sin kommende gruppe i kommunalbestyrelsen og erstattet af 24-årige Jakob Kortbæk som gruppeformand. Enstemmigt og uden modkandidater, skriver Nordjyske.
Vangsgaard var forhandler for S-gruppen på valgnatten, hvor den siddende borgmester Hans Ejner Berthelsen (V) indkasserede en solid fremgang. Venstre gik fra 8 til 12 mandater og har fra nytår absolut flertal i den 21 mand store kommunalbestyrelse.
Berthelsen tog som valgets vinder alle fire partier og lister med i en aftale, og ifølge konstitueringsaftalen blev Vangsgaard viceborgmester, mens Tore Müller (S) blev formand for Børne- og Kulturudvalget
- Jeg var ikke blevet forberedt på, at gruppen vil skifte mig ud. Jeg fik et mandat af gruppen på valgaftenen til at gå ind og forhandle pladser med de borgerlige. Her lykkedes det mig at opnå mere, end vi havde krav på, men jeg er så blevet mødt med kritik fra gruppen, fordi jeg ikke gik ud og forelagde resultatet, inden jeg skrev under, siger Viggo Vangsgaard til Nordjyske.
Ifølge avisen kritiserer Jakob Kortbæk også, at Pia Storm (S) blev ofret som udvalgsformand efter pres fra de blå partier, hvilket får Vangsgaard til at udtale:
- Nu vil gruppen have en mere konfronterende linje end den, jeg har fulgt. Som menigt medlem kan jeg nu begynde at stemme, som jeg har lyst til, ligesom de har gjort, siger Viggo Vangsgaard med henvisning til sin egen utilfredshed med, at Pia Storm har stemt imod ham i byrådssalen uden at forinden at orientere ham som gruppeformand.
Hans Ejner Bertelsen (V) fortsætter som borgmester i Morsø Kommune på konstituering mellem alle partier og lister. Resultatet blev: V 12 (8), S 6 (7>8), Demokratisk Balance 1 (4>3), DF 2 (1), LA 0 (1).
K, KD og EL opnåede ikke valg. Se KMD-valgtallene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.