Kreativitet og innovation er to forskellige begreber. Forenklet handler kreativitet om at få ideerne og innovation om at bringe dem ud i livet, anmelder dknyt 'Motivation i Videnarbejde'
10. APR 2008 8.50
Peter Holdt Christensen:
”Motivation I Videnarbejde”
159 s., hft., omfattende litt.liste, indeks;
Hans Reitzels Forlag, København 2007.
Kr. 299.
I bogen ”Innovation i videnvirksomheden” gives mange gode anvisninger - ikke mindst på, hvordan man får mennesker/afdelinger til at dele deres viden med andre. Det handler særdeles meget om motivation, kommunikation, tillid og samarbejde. Og dette vigtige aspekt i forbindelse med innovation, viden og ledelse af videnvirksomheder går Peter Holdt Christensen, ph.d., lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi mere i dybden med i denne bog.
Forfatterens udgangspunkt for at skrive bogen er, at på overfladen ser det ud til, at den måde videnarbejde beskrives på i det store og hele stemmer overens med den måde motivationsteorierne anbefaler, man virksomhedernes ansatte behandles på. Samtidig viser erfaringerne fra praksis, at videnarbejdere ikke er specielt nemme at have med at gøre. Så selv om det på papiret ser sådan ud, er det ikke, som forfatteren siger ”lutter lagkage”.
Og det er dette åbenlyse dilemma, der beskrives i bogen. Videnarbejde er komplekst og rummer store udfordringer. Især når også videnvirksomheder er tvunget til at effektivisere ved at underkaste arbejdet – og dermed altså videnarbejderne flere og flere evalueringer, krav og kontrolmekanismer – og ikke altid slipper heldigt fra det. Hertil kommer, at videnarbejderen ofte er blind over for verden uden for selvet, som fx samarbejde og ledelse. Så der er både positive og negative udfaldsmuligheder, som det er nødvendigt at være særdeles opmærksom på.
God gennemgang
Inden der tages fat på den egentlige problemstilling giver bogen en gennemgang af udviklingen i virksomhedernes organisation. Og her er der så en overlapning med Innovation i videnvirksomheden”. Derefter er der så, i kapitel 4, en glimrende gennemgang af motivationsteorierne gennem tiden, deres forskelle og fælles perspektiver. Det udgør næsten halvdelen af bogen og er interessant i sig selv, for mennesker, der gerne vil vide noget om ledelse og motivation.
Herefter kommer så en grundig, nuanceret og længe savnet og nødvendig diskussion af, hvad man egentlig skal forstå ved videnarbejde. Og det er på tide, at det bliver sagt, at en umiddelbar udfordring ved videnarbejde er, at det ikke altid er så kreativt og spændende, som det bliver beskrevet af mange.
Både set fra den ansatte, der bliver betegnet som – og opfatter sig selv som videnarbejder stemmer virkelighed og skønmaleri ikke altid overens og set fra virksomhedens side, er videnarbejderen ikke altid den utrolige ressource, som han/hun gøres til. For alle parter er der en lang række udfordringer.
Det er udfordringer det er nødvendigt at arbejde konstruktivt med, fordi, som det påvises i de tre her anmeldte bøger, det enkelte menneske i virksomheden kun i meget sjældne tilfælde - og uanset de mange myter om pludselig inspiration - er i stand til alene at skabe innovation.
Det kræver et tæt samarbejde, hvor man også må påtage sig opgaver, som på mange måder kan minde om industrialderens rutineopgaver. Det er nødvendigt for alle at acceptere dette og det er nødvendigt at finde frem til den rette form for motivation i den enkelte virksomhed, i den bestemte situation. Det er ikke statisk, men i stadig udvikling.
Forfatteren beskriver også glimrende de fælder den aktuelle fremhævelse af selvrealisering lægger for såvel den enkelte ansatte som for virksomheden – som måske endda afholder seminarer om dette for medarbejderne. Som Goethe også skrev i ”Faust” (i Jørgen Gustava Brandts oversættelse): ”Den mand, der stræber, - han går også vild”.
Forfatteren skriver selv, at han har forsøgt at holde bogen i et tilgængeligt sprog, da den er skrevet til både teoretikere som praktikere. Anmeldere kan jo være vanskelige at gøre tilpas. Bogen er temmelig let læst, men undertiden holdt i et for udpræget talesprog samtidig med, at den er fyldt med engelsksprogede akademiske citater. Det er en lidt uheldig blanding – men skal ikke afholde nogen fra at læse den.
For meget forvirring om begreberne
Såvel i de her anmeldte bøger som i praksis blandes begreberne innovation og kreativitet for meget sammen. Det afspejler naturligvis den almindelige sprogbrug og kunne derfor tages afslappet; men skal man for alvor være kreativ og/eller innovativ er det vigtigt at arbejde med skarpe definitioner.
Vi forstår alle noget forskelligt ved de samme ord og taler derfor systematisk, men ubevidst, forbi hinanden. Albert Einstein sagde, at om man kan observere en ting eller ej afhænger af den teori, man anvender. Det er teorien, der afgør, hvad der bliver observeret. Selv om diskussionen om innovation og kreativitet måske ikke er på niveau med kvantemekanik, er det vigtigt at vide, hvad man taler om.
Kreativitet og innovation er to forskellige begreber. Forenklet handler kreativitet om at få ideerne og innovation om at bringe dem ud i livet. Det er ikke nødvendigvis de samme mennesker, virksomheder eller former for samfund, der evner begge dele. Den store udfordring er at kombinere dem.
Kreativitet er evnen til at se bort fra fastgroede mentale modeller og regler og skabe originale produkter/serviceydelser og processer. Mennesker kan udvikles til at være kreative og miljøer til at fremme kreativitet. Alle mennesker har mulighed for at være kreative. Ændres miljøet bevidst til at være et kreativt miljø, vil man opleve mange flere kreative mennesker.
Innovation kan gennemføres inden for de vante rammer eller i form af bevidst introduktion af noget nyt og brugbart. Det kan være en mindre proces eller en indsats, der har samfundsmæssig indflydelse. På http://dictionary.reference.com/
kan man finde klare definitioner på begreberne.
Når det handler om innovation kan man tale om to forskellige niveauer:
1. Innovationer, som forbedrer gennemførelsen/udøvelsen af en etableret
fremgangsmåde/strategi
2. Innovationer, som skaber helt nye fremgangsmåder/ny strategiske muligheder.
Man kunne kalde dem Innovation 1.0 og Innovation 2.0.
I de kommende år vil der komme flere erfaringer om både kreativitet og innovation. Så, selv om Mefistofeles siger til studenten: ”Grå, kære ven, er hver en teori,/og livets træ står grønt”, kan man med de seneste anmeldte bøger på dknyt få et godt udgangspunkt for at forstå og være med til at forme udviklingen.
”Motivation I Videnarbejde”
159 s., hft., omfattende litt.liste, indeks;
Hans Reitzels Forlag, København 2007.
Kr. 299.
I bogen ”Innovation i videnvirksomheden” gives mange gode anvisninger - ikke mindst på, hvordan man får mennesker/afdelinger til at dele deres viden med andre. Det handler særdeles meget om motivation, kommunikation, tillid og samarbejde. Og dette vigtige aspekt i forbindelse med innovation, viden og ledelse af videnvirksomheder går Peter Holdt Christensen, ph.d., lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi mere i dybden med i denne bog.
Forfatterens udgangspunkt for at skrive bogen er, at på overfladen ser det ud til, at den måde videnarbejde beskrives på i det store og hele stemmer overens med den måde motivationsteorierne anbefaler, man virksomhedernes ansatte behandles på. Samtidig viser erfaringerne fra praksis, at videnarbejdere ikke er specielt nemme at have med at gøre. Så selv om det på papiret ser sådan ud, er det ikke, som forfatteren siger ”lutter lagkage”.
Og det er dette åbenlyse dilemma, der beskrives i bogen. Videnarbejde er komplekst og rummer store udfordringer. Især når også videnvirksomheder er tvunget til at effektivisere ved at underkaste arbejdet – og dermed altså videnarbejderne flere og flere evalueringer, krav og kontrolmekanismer – og ikke altid slipper heldigt fra det. Hertil kommer, at videnarbejderen ofte er blind over for verden uden for selvet, som fx samarbejde og ledelse. Så der er både positive og negative udfaldsmuligheder, som det er nødvendigt at være særdeles opmærksom på.
God gennemgang
Inden der tages fat på den egentlige problemstilling giver bogen en gennemgang af udviklingen i virksomhedernes organisation. Og her er der så en overlapning med Innovation i videnvirksomheden”. Derefter er der så, i kapitel 4, en glimrende gennemgang af motivationsteorierne gennem tiden, deres forskelle og fælles perspektiver. Det udgør næsten halvdelen af bogen og er interessant i sig selv, for mennesker, der gerne vil vide noget om ledelse og motivation.
Herefter kommer så en grundig, nuanceret og længe savnet og nødvendig diskussion af, hvad man egentlig skal forstå ved videnarbejde. Og det er på tide, at det bliver sagt, at en umiddelbar udfordring ved videnarbejde er, at det ikke altid er så kreativt og spændende, som det bliver beskrevet af mange.
Både set fra den ansatte, der bliver betegnet som – og opfatter sig selv som videnarbejder stemmer virkelighed og skønmaleri ikke altid overens og set fra virksomhedens side, er videnarbejderen ikke altid den utrolige ressource, som han/hun gøres til. For alle parter er der en lang række udfordringer.
Det er udfordringer det er nødvendigt at arbejde konstruktivt med, fordi, som det påvises i de tre her anmeldte bøger, det enkelte menneske i virksomheden kun i meget sjældne tilfælde - og uanset de mange myter om pludselig inspiration - er i stand til alene at skabe innovation.
Det kræver et tæt samarbejde, hvor man også må påtage sig opgaver, som på mange måder kan minde om industrialderens rutineopgaver. Det er nødvendigt for alle at acceptere dette og det er nødvendigt at finde frem til den rette form for motivation i den enkelte virksomhed, i den bestemte situation. Det er ikke statisk, men i stadig udvikling.
Forfatteren beskriver også glimrende de fælder den aktuelle fremhævelse af selvrealisering lægger for såvel den enkelte ansatte som for virksomheden – som måske endda afholder seminarer om dette for medarbejderne. Som Goethe også skrev i ”Faust” (i Jørgen Gustava Brandts oversættelse): ”Den mand, der stræber, - han går også vild”.
Forfatteren skriver selv, at han har forsøgt at holde bogen i et tilgængeligt sprog, da den er skrevet til både teoretikere som praktikere. Anmeldere kan jo være vanskelige at gøre tilpas. Bogen er temmelig let læst, men undertiden holdt i et for udpræget talesprog samtidig med, at den er fyldt med engelsksprogede akademiske citater. Det er en lidt uheldig blanding – men skal ikke afholde nogen fra at læse den.
For meget forvirring om begreberne
Såvel i de her anmeldte bøger som i praksis blandes begreberne innovation og kreativitet for meget sammen. Det afspejler naturligvis den almindelige sprogbrug og kunne derfor tages afslappet; men skal man for alvor være kreativ og/eller innovativ er det vigtigt at arbejde med skarpe definitioner.
Vi forstår alle noget forskelligt ved de samme ord og taler derfor systematisk, men ubevidst, forbi hinanden. Albert Einstein sagde, at om man kan observere en ting eller ej afhænger af den teori, man anvender. Det er teorien, der afgør, hvad der bliver observeret. Selv om diskussionen om innovation og kreativitet måske ikke er på niveau med kvantemekanik, er det vigtigt at vide, hvad man taler om.
Kreativitet og innovation er to forskellige begreber. Forenklet handler kreativitet om at få ideerne og innovation om at bringe dem ud i livet. Det er ikke nødvendigvis de samme mennesker, virksomheder eller former for samfund, der evner begge dele. Den store udfordring er at kombinere dem.
Kreativitet er evnen til at se bort fra fastgroede mentale modeller og regler og skabe originale produkter/serviceydelser og processer. Mennesker kan udvikles til at være kreative og miljøer til at fremme kreativitet. Alle mennesker har mulighed for at være kreative. Ændres miljøet bevidst til at være et kreativt miljø, vil man opleve mange flere kreative mennesker.
Innovation kan gennemføres inden for de vante rammer eller i form af bevidst introduktion af noget nyt og brugbart. Det kan være en mindre proces eller en indsats, der har samfundsmæssig indflydelse. På http://dictionary.reference.com/
kan man finde klare definitioner på begreberne.
Når det handler om innovation kan man tale om to forskellige niveauer:
1. Innovationer, som forbedrer gennemførelsen/udøvelsen af en etableret
fremgangsmåde/strategi
2. Innovationer, som skaber helt nye fremgangsmåder/ny strategiske muligheder.
Man kunne kalde dem Innovation 1.0 og Innovation 2.0.
I de kommende år vil der komme flere erfaringer om både kreativitet og innovation. Så, selv om Mefistofeles siger til studenten: ”Grå, kære ven, er hver en teori,/og livets træ står grønt”, kan man med de seneste anmeldte bøger på dknyt få et godt udgangspunkt for at forstå og være med til at forme udviklingen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
