Mou-sagen: Begge børn burde være anbragt tidligere

AALBORG: Afrapportering af 'Mou-sagen' er nu gennemført af BDO Kommunernes Revision.

Aalborg Kommunes socialforvaltning har lagt en handlingsplan frem på baggrund af undersøgelsen, som i dag er godkendt af et enigt politisk udvalg, oplyser kommunen.

Hovedkonklusionen i undersøgelsen er, at der er begået alvorlige fejl i sagsforløbet, der har medført, at begge børn er blevet anbragt uden for hjemmet senere, end de burde.

Desuden konkluderer rapporten, at:
• Aalborg Kommune ikke har forholdt sig tilstrækkeligt til de oplysninger, der forelå, da Aalborg Kommune overtog sagen
• der har været helt utilstrækkelige handlinger på underretninger
• der er en utilstrækkelig inddragelse af børnene og for lidt fokus på børneperspektivet
• der har manglet tilstrækkeligt overblik og helhedssyn i styring og vurdering
• der ikke er foretaget en tilstrækkelig gennemarbejdet og for sent afsluttet socialfaglig undersøgelse efter servicelovens § 50
• der ikke har været tilstrækkelig aktivitet i forhold til at indhente oplysninger fra diverse samarbejdspartnere uden samtykke, og at der vurderes at være utilstrækkelig viden om muligheden for at indhente oplysninger uden samtykke
• der har været en utilstrækkelig inddragelse af netværk - om end dette på grund af modsætningsforhold ville være vanskeligt

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen anerkender, at der er rejst en række alvorlige kritikpunkter af såvel juridisk som socialfaglig karakter, som forvaltningen anbefaler handling på. Forvaltningen erkender således, at sagen ikke er håndteret forsvarligt, og at dette har haft alvorlige konsekvenser for især de berørte børn, men også pårørende til børnene. Det beklager forvaltningen meget.

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen må dog tilføje, at der er tale om en særdeles kompliceret sag af flere årsager - det gælder både de juridiske aspekter i sagen, vanskelige socialfaglige vurderinger, et vanskeligt og tidskrævende forældresamarbejde, mange forskellige instanser og parter involveret.

Der er allerede på baggrund af denne sag såvel som på baggrund af andre indikatorer på problemer for små og sårbare enheder/familiegrupper iværksat initiativer, som forventes at kunne forebygge, at lignende sager kan forekomme. De initiativer, som Aalborg Kommune har sat i værk, tilgodeser de anbefalinger, der er fremkommet i rapporten.

Ændringer, der er sket:
• Forvaltningen indstillede og Byrådet besluttede sidst i 2008, på baggrund af viden om fagligt sårbare enheder i de små familiegrupper i henholdsvis Sydøst og Nordøst, at sammenlægge de små grupper til større og mere fagligt bæredygtige enheder. Dette er effektueret i 2009.

• Forvaltningen ændrede pr. 1. januar 2009 organiseringen således, at myndighedsopgaven blev adskilt fra udførerfunktionen for at sikre mere direkte ledelse ind i familiegrupperne. Familiegruppelederen kom således i mere direkte dialog med såvel Den Centrale Visitation som afdelingsledelse/forvaltningsledelse. Samtidig er der sikret teamledelse i form af to teamledere i samarbejde med familiegruppelederen i de to største kontorer.

• Forvaltningen har iværksat en makkerskabsproces, som har til formål at sikre mindre sårbarhed i familiegrupperne, hvor sparring i sager og viden om arbejdsbelastninger er centrale opgaver.

• Socialsekretariatet har taget initiativ til oprustning på undervisning af såvel nye som erfarne rådgivere på centrale temaer og samtidig prioriteret udarbejdelse af reviderede instrukser. Samtidig har der været foretaget sagsgennemgange i flere områder.

• Forvaltningen indstillede og Familie- og Socialudvalget godkendte først i 2008 oprettelse af en enhed til behandling af særligt vanskelige ungesager med kriminalitet, der således ikke belaster den enkelte familiegruppe. Denne specialenhed blev en realitet 1. februar 2009.

Den samlede målsætning med disse tiltag er at øge fagligheden og ledelsen i behandlingen af den enkelte sag samt at mindske sårbarheden på de enkelte områdekontorer.

Ændringer, der er på vej:
Forvaltningen foreslår dernæst, at en række yderligere initiativer iværksættes.

• Undersøgelsen peger på, at der ikke i fornødent omfang er adgang til at inddrage tværfaglig ekspertise i behandlingen af særligt vanskelige børnesager. Denne problemstilling imødekommes kun delvist ved de allerede vedtagne organisatoriske ændringer. Forvaltningen foreslår derfor, at der oprettes et nyt team bestående af tværfaglige eksperter - med henholdsvis juridisk, social- og psykologfaglig ekspertviden. Det bør desuden undersøges, om det også er muligt at få tilknyttet psykiatrisk bistand. Teamet skal kunne inddrages af Familiegruppen i behandlingen af særligt vanskelige sager, hvorfor der skal udarbejdes kriterier for, hvilke sager, der visiteres til teamet.

Det foreslås, at dette team etableres ved en udvidelse af børn- og ungebudgettet. Den organisatoriske tilknytning skal nærmere afklares.

• Undersøgelsen viser mangelfuld behandling af underretninger. Det foreslås, at der udarbejdes revideret instruktion på håndteringen af underretninger - herunder beskrivelser af håndteringer af disse i forbindelse med sygdom, fravær, rådgiverskift mv. til forhindring af "døde perioder" og sikring af, at behandling af underretningen sluttes med en konklusion. Rapporten peger på, at der kan være tvivl om, hvornår der formelt er tale om en underretning, hvorfor definitionen også skal indarbejdes i en revideret instruktion.

• Undersøgelsen peger på manglende viden om muligheden for som myndighed at indhente oplysninger eksternt om barnets og familiens forhold. Forvaltningen foreslår, at der sker en grundigere instruktion og undervisning i rådgivernes tilsyns- og handleforpligtigelse (myndighedsrollen), herunder pointering af, at anvende muligheden herfor i forbindelse med § 50 undersøgelsen, ligesom der bør prioriteres yderligere undervisning i metoder til vurderinger af indhentede oplysninger.

• Undersøgelsen peger på, at fokus i sagsbehandlingen i for høj grad har ligget på de voksne, og at barnets forhold som følge deraf har fået for lidt plads. Der har i forvaltningen været sat fokus på dette blandt andet i forbindelse med det tidligere KABU-projekt (Kvalitet i Anbringelse af Børn og Unge). Forvaltningen foreslår, at der fortsat arbejdes på uddannelse og instruktion i vigtigheden af inddragelse af barnet i sagen - og sikre fokus på barnets perspektiv.

• Undersøgelsen peger på, at fravær af ledelsesmæssig indsats har bevirket manglende helhedsorientering og refleksion over de samlede oplysninger i en meget kompleks sag. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes konkrete vejledninger om, hvordan den ledelsesmæssige støtte og vurdering i komplicerede sager sker - overfor den enkelte rådgiver, i makkerskaberne eller i tværfaglige møder. Ledelsen vurderer på baggrund heraf - i samarbejde med rådgiver - hvorvidt der skal anmodes om bistand fra det særlige ekspertteam nævnt ovenfor.

• Forvaltningen foreslår, at der løbende udtages stikprøver af niveauet for opfølgninger i familiegrupperne med henblik på kvalitetssikring.

ka