
FOA har fået ret i sine rejste kritikpunkter, og det påhviler nu Danmarks Radio at bringe kendelsen fra Pressenævnet, der i en række tilfælde udtaler kritik af Danmarks Radio.
- Kendelsen er en oprejsning til de ansatte FOA-medlemmer på Fælledgården. Det har de også fortjent. Alle efterfølgende undersøgelser har vist, at ingen ansat har brudt hverken ansættelsesretlige forpligtelser eller sundhedsfaglige normer ? alligevel har de ansatte i høj grad følt sig hængt ud, først og fremmest fordi de klart kunne genkendes på optagelserne fra Bastard Film og Danmarks Radio, siger forbundsformand Dennis Kristensen.
Den meget mangelfulde sløring af de ansatte på Fælledgården i de skjulte optagelser er et af de forhold, som Pressenævnet udtaler kritik af. Et andet forhold, hvor Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik, er ved ikke at give de anklagede mulighed for at se eller kommentere de optagelser, der er foretaget med skjult kamera. Det udtaler Pressenævnet også kritik af.
- Jeg vil gerne understrege, at det ikke er det principielle forhold, at medierne i visse tilfælde anvender skjult kamera, som vi har klaget over. Medierne skal have mulighed for at kikke det offentlige over skuldrene. Men i dette tilfælde er Bastard Film og Danmarks Radio gået klart over stregen. Vores medlemmer har nu fået oprejsning. Til gengæld må jeg undre mig meget over de nyhedsansvarlige i Danmarks Radio, der i en række efterfølgende avisindlæg meget ihærdigt har forsvaret den kritisable udhængning af vores medlemmer, siger Dennis Kristensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.