Der er et bekymrende højt indhold af de hormonforstyrrende og kræftfremkaldende PFAS-stoffer i både grund- og drikkevand i Danmark.
Det fremgår ifølge Ingeniørens specialmedie WaterTech af den nye rapport ‘Grundvandsovervågning 1989-2022’ fra Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).
»Samlet set må det konkluderes, at PFAS-forbindelser detekteres i en betydelig andel af de undersøgte (...) indtag,« skriver Geus i rapportens resumé.
Konkret blev der målt koncentrationer for PFAS-4 (summen af fire PFAS-stoffer) over kravværdien for drikkevand i 8 pct. af de undersøgte grundvandsindtag. Højest målte koncentration var ca. 21 gange over kravværdien.
Værre er det dog, at kravværdien også er overskredet i en betydelig del af vandforsyningsboringerne. Her lå PFAS-4 over kravværdien i 5,6 pct. af indtagene, og den højest målte værdi var 12 gange over kravværdien.
Handler om sundhed
Seniorforsker Christian Nyrop Albers fra Geus har skrevet afsnittet om PFAS og vil ikke udtale sig om eventuelle politiske eller sektormæssige følger af resultaterne, men siger blot:
- Det kan være nødvendigt at opblande eller rense sig ud af problemet, da grænseværdierne for PFAS er fastsat ud fra et sundhedsmæssigt kriterie.
Det er også det, der sker i praksis: PFAS-ramte vandforsyninger løser problemet ved at blande det PFAS-holdige vand med renere vand, så man samlet holder sig under grænseværdien.
I vandforsyningsboringerne ses særligt koncentrationer over kravværdien for PFAS-4 omkring København, men der er også høje PFAS-koncentrationer i terrænnære indvindingsboringer nær Vesterhavet; ved Fanø, Hanstholm og Skagen.
Bekymringen for PFAS blandt fagfolk er relativt set større end den, der skyldes de tal for pesticider, der jævnligt dukker op. Grænseværdien for pesticider er nemlig politisk: Hvis den var sundhedsmæssigt fastsat, skulle den være omkring 100 gange højere.
Den nye Geus-rapport viser, at andelen af vandboringer med pesticidrester over den politiske grænseværdi faktisk er faldet en smule; fra 14,6 procent i 2020 til 13,2 procent i 2022.
Længere frist til frivillighed
I juni sidste år kom en såkaldt akutplan for drikkevandet, hvor der skulle sættes skub i indsatsen om at forbyde sprøjtemidler nær drikkevandsboringer, de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor grundvandet er i særlig risiko for forurening.
Det var "gået alt for langsomt" med beskyttelsen "via frivillige aftaler", sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) ifølge Information på det tidspunkt.
Hvis ikke kommunerne og lodsejerne selv nåede frem til en frivillig aftale, ville "kravet om kommunale forbud" træde i kraft "i midten af 2024" og sikre, at det ved lov blev forbudt at bruge sprøjtemidler i områderne, lød det fra ministeriet.
Torsdag blev lovforslaget for indsatsen så fremsat til at træde i kraft den 1. juli 2024. Men efter den dato gælder "en frist på seks måneder", der giver "mulighed for at indgå en frivillig aftale", skrev ministeriet torsdag. Overholdes den frist ikke, vil kommunerne først da være forpligtet til at udsende påbud om sprøjtestop.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er man glad for, at lovgivningen endelig kommer, men det sker "alt for sent", lyder det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
"Lovforslaget er jo en udskydelse af et forbud, som allerede er aftalt og besluttet én gang," skriver hun til Information, mens Miljøministeriet svarer avisen:
"Regeringen har besluttet at give de frivillige aftaler en sidste chance – dog med en slutdato for frivillighedens vej."
Magnus Heunicke har ikke mulighed for at stille op til interview med avisen, og Miljøministeriet henviser til regeringens miljøordførere.
- Vi ville gerne have haft, at det gik hurtigere. Nu er det denne løsning, vi er endt på med inddragelse af Danva (interesseorganisation for vandværker, red.) og landbruget, siger Anne Paulin (S) til Information.
Red: Tilføjelser i underrubrik - samt sidste del under mellemrubrikken Længere frist til frivillighed" tilføjet kl. 6.46
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
