NÆSTVED: Det regner med glimmer i Næstved her til morgen, lyder det fra kommunen. Næstved er nemlig udpeget som vært for både Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP næste år.
- Hele kommunen trækker i festtøjet. Musik bringer mennesker sammen, og som Melodi Grand Prix-by næste år vil vi sørge for, at folkefesten kan mærkes lige fra vuggestuer til ældrecentre, siger borgmester Carsten Rasmussen (S) og tilføjer, at Næstved efter hans mening er det oplagte valg, fordi byen tidligere har udklækket to grandprix-vindere: Flora Ofelia, som vandt børnenes MGP i 2015, og trommeslager Ihan Haydar, som var med til at vinde Dansk Melodi Grandprix i 2012 og igen i år.
De to fester holdes i Arena Næstved februar, og der ligger et par års forarbejde i at få begivenheden i hus, oplyser direktør Jakob Brixvold fra Arena Næstved. Dansk Melodi Grand Prix er de seneste år afholdt tre gange i Herning, tre gange i Aalborg, en gang i København, Horsens, Odense og Ballerup og en enkelt gang i DR Byen i 2021 pga corona.
ak
Det regner med glimmer i Næstved tirsdag morgen, som det fremgår af fotoet fra kommunen. Foto: Julie Spuhr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.