NÆSTVED: Efter at have ligget i bymidten i 81 år skal Næstved Havn i fremtiden placeres længere væk fra centrum. Det har økonomiudvalget i Næstved Byråd anbefalet på et møde i går, mandag. Den endelige afgørelse bliver truffet på et byrådsmøde den 29. oktober, skriver TV2 Øst.
Mellem 200 og 300 skibe lægge årligt til og fra havnen, og de politiske planer lægger op til samme størrelse havn som i dag. Placeringen bliver for enden af kanalen, og to muligheder er i spil: ved Stenbæksholm eller på Ydernæs. Vedtager byrådet flytteplanen, skal de to placeringer undersøges nærmere. Blandt andet skal kommunen have flere dispensationer, da arealerne ved Stenbæksholm og Ydernæs er Natura 2000-områder og har strandbeskyttelseslinier, så Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet skal høres.
- Det er jo hyggeligt, at skibene i dag kommer helt ind i byen med materialer, men udfordringen er, at det hele skal køres væk med lastbiler. Den tunge trafik vil vi gerne undgå midt inde i Næstved by, og det gør vi kun ved at flytte havnen længere ud. Vi har fået oplyst, at det vil koste 50 mio. kr. at etablere kajer og havneplads. Skal havnen også bygge pakhuse og siloer i stedet for det enkelte virksomhed, kan det koste op mod 150 mio. kr., siger borgmester Carsten Rasmussen (S).
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.