Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en socialrådgiver i en kommune anvendte ordet 'neger' og beskrev klager som 'amerikansk' i en journal. Det fremgår af en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.
Uanset om ordet 'neger' kunne opfattes krænkende, så er der ikke i sagen nogen grund til at tro, at det blev brugt i socialrådgiverens journalførelse med det formål eller den virkning. Da journalførelsen desuden ikke anses at have haft indflydelse på sagsbehandlingen, blev klager ikke stillet ringere end andre personer i samme situation, og hun fik derfor ikke medhold i klagen.
Sagens baggrund var, at klager havde været udrejst af Danmark og bosiddende i USA fra 2002 til 2014. Det var forbindelse med en hospitalsindlæggelse af hendes søn og dennes efterfølgende ophold på en døgninstitution, at barnets far i journalen blev beskrevet som 'neger'.
Betegnelsen 'amerikansk' var anvendt beskrivende om kvindens indstilling til de offentlige ydelser, hvor hun ifølge journalen mente at kunne 'købe sig til alt', idet hun var utilfreds med det tilbudte. Mor og barn er i øvrigt siden vendt tilbage til USA.
Se afgørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.