LOLLAND: Lolland får et nyt naturområde ved Maribo, når pumperne ved et drænet eng- og moseområde efter nytår slukkes for sidste gang. Baggrunden for projektet er at reducere jordbrugets udledning af drivhusgasser, og derfor indgår det under en statslig ordning for udtagning af kulstofrigt lavbundsjord. Ifølge Lolland Kommune viser beregninger, at lavbundsprojektet vil reducere CO2-udledningen med 312 ton om året, og kvælstofudledningen til vandmiljøet med cirka 1,14 ton om året, skriver TV2 Øst.
Arealet ligger inden for Natura 2000-område 177, Maribosøerne, og projektet bidrager til opfyldelsen af Natura 2000-planens målsætninger ved at øge og sammenkæde områdets naturtyper og skabe nye levesteder for en række fuglearter. Projektet koster seks mio. kr., som er bevilget af staten med finansiering fra EU's landdistriktsmidler samt Miljø- og Fødevareministeriet. Pengene går til jordopkøb, jordfordelingsomkostninger, konsulentbistand og anlægsarbejde.
I den kommende tid udarbejder komunen et detailprojekt med konsulentbistand, indhenter myndighedstilladelser og styrer anlægsarbejdet, som efter planen skal udføres i efteråret 2020. Der er på landsbasis afsat en ramme på 65 mio. kr. per år til lavbundsprojekter i perioden 2016-2020. Her forventes det, at lavbundsordningen vil blive udvidet og intensiveret yderligere i de kommende år.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.