Hvordan skal fremtidens kollektive mobilitet - særligt i landdistrikterne - se ud? Skal det fortsat planlægges i kommuner og regionerne? Det var spørgsmål, som transportminister Thomas Danielsen (V) i går var kaldt til samråd i Folketingets Transportudvalg om. Ministeren forholdt sig til de mange facetter, men henviste overordnet til den ekspertgruppe, der er blevet nedsat på området.
Baggrunden for samrådet var et spørgsmål om nedlæggelse af busruter i landdistrikterne samt stigende priser på kollektiv transport. Hele spørgsmålet lød således:
"Hvordan vil ministeren forholde sig til, at flere og flere busruter i landdistrikterne bliver nedlagt? Hvad agter ministeren konkret at gøre for at vende den negative spiral, som den kollektive trafik i landdistrikterne befinder sig i på nuværende tidspunkt, herunder i forhold til at priserne på den kollektive trafik er steget markant i 2024?"
Syv pct. færre buspladser, 10 pct. højere priser
De to spørgere, Kenneth Fredslund Petersen, (DD) og Sofie Lippert (SF), nævnte, med henvisning til en artikel bragt i Jyllands-Posten, at der siden 2019 er skåret 7 pct. af køreplanstimerne væk, kraftigst på Fyn og i Midtjylland. Busbilletterne blev i januar i år hævet med mere end 10 pct., hvilket skal ses i lyset af, at det i dag koster 19 pct. mere at drive kollektive busser end i 2019.
Danmarksdemokraternes udvalgsmedlem lagde ud med, at der er et massivt pres på busruterne i landdistrikterne, der - ifølge ham - er blevet nedlagt fra en kant. Noget der kan skævvride balancen mellem land og by, da landsbyerne mister en livsnerve, siger han.
Ministeren delte bekymringen, sagde at området ikke var blevet taget alvorligt i årtier, og henviste til at det også er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Men der er ikke nogen lette løsninger. Det er f.eks. ikke nok at sætte 100 mio. kr. af til takstnedsættelser, og nedsænkning af priserne vil heller ikke gøre meget, sagde han på samrådet.
Men penge er der blevet sat af. 600 mio. kr. til lån til trafikselskaberne har regeringen, KL og Danske Regioner afsat, og der vil yderligere blive udmøntet 100 mio. kr. i tilskud i år. Det rokker dog ikke meget ved det 745 mio. kr. store hul i budgetterne og en merudgift i 2023 på 3 mia. kr. hos landets trafikselskaber.
Udeluk ikke de "utroligt mange biler"
Men måske er det heller ikke transportselskaberne, der skal stå for den kollektive transport i landdistrikterne. Det er en tese, som Transportministeren har luftet af flere omgange, og samrådet var ikke en undtagelse.
92 pct. af alle hustande i smålandsbyer har adgang til en bil, så måske skulle de tænkes ind i, hvordan mennesker uden adgang til biler kunne få det. Ministeren nævnte, at lokalsamfund har særlige muskler, og at man kunne oprette nabohjælp i de mindste bysamfund. Dog ville han igen ikke foregribe løsningerne.
Både SF, EL og DD havde dog kritik af både tallene og idéen om mere privatbilisme. At en husstand havde adgang til en bil var ikke retvisende, sagde Sussi Jessen (DD), da der, som bekendt, oftest bor flere i en husstand. En af spørgerne, Sofie Lippert (SF) var heller ikke meget for idéen, da nogle grupper i samfundet - unge, ældre og personer med visse handicap - ikke har mulighed for at køre bil.
Flextrafik til diskussion
Mens busruter er blevet lukket ned, har flexbus og -taxa erstattet noget af mobiliteten i yderområderne. Noget som ministeren også kunne se som en løsning. Begge spørgere var dog endnu en gang kritiske over for det, da det ifølge dem i nogle tilfælde både er decideret ringe og en dyrere ordning end en bus.
Som det er i dag, har Frederikshavn Kommune ændret forholdene for flexturkunder, eftersom hele kommunen nu er en "byzone", hvilket betyder, at lige meget hvor man kører i kommunen er mindsteprisen pr. km 14 kr og minimum 145 kr. pr. tur.
Flere ø-kommuner har slet ingen ordninger for mennesker uden handicap eller synsbesvær, hvilket ligeledes gælder for de fleste hovedstadskommuner, der dog - som det også blev sagt flere gange på samrådet - har en mere udbredt kollektiv transport.
Mens vi venter på ekspertudvalget
Der var ingen lovninger eller lovforslag på gårsdagens samråd, men transportministeren sagde dog, at man ikke kan blive ved med at gøre mere af det, man har gjort indtil i dag.
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark kommer efter planen med sin første delrapport inden sommerferien og den endelige rapport ved årsskiftet.
Noget som ministeren også nævnte, at udvalget var ved at undersøge og kvalificere, var ejerskabsstrukturen for den kollektive trafik. Hvad skal en dansk model være? Skal det fortsat planlægges i kommunerne og regionerne, eller var der måske fordele ved en mere central administration? Noget alle samrådsdeltagere glæder sig til at få belyst.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
