HOVEDSTADEN: Region Hovedstaden har endnu en gang fået nej fra sundhedsministeren til at udstyre det kommende Nyt Hospital Nordsjælland med et produktionskøkken. Allerede for to år siden ansøgte regionsrådet forgæves ministeriet om at måtte hæve anlægsloftet for det kommende hospital med 90 mio. kr. for at få råd til et køkken, hvor maden ikke blot bliver leveret udefra. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Tidligere i år skrev regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) igen til ministeren - og har nu fået et nyt afslag. Nyt Hospital Nordsjælland skal overholde totalrammen på 3,8 mia. kr. (i 2009). Hvis der skal være et produktionskøkken, må regionen skære i projektet andetsteds, skriver sundhedsminister Nick Hækkerup (S).
- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt finde 90 mio. kr. inden for den økonomiske ramme for byggeprojektet, uden at det for eksempel reducerer antallet af sengepladser. Derfor er sundhedsministerens option ikke realistisk. Vi vil selvfølgelig gribe eventuelle nye muligheder, der skulle opstå. Men konklusionen er nu, at det nye akuthospital opføres uden et produktionskøkken, siger Sophie Hæstorp Andersen.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.