SKANDERBORG: Under overskriften 'Skanderborg Kommune har ikke vokseværk' har vi modtaget:
'Onsdag den 1. september kan man i Politiken læse, at Skanderborg Kommune har ansat 687 nye medarbejdere fra 2009 til 2010. Men tallene udlægges helt forkert. De dækker over, at medarbejdere fra Landsbyen Sølund nu tælles med i opgørelsen...
Den 1. januar 2010 skiftede Landsbyen Sølund (den store institution for udviklingshæmmede, som kommunen overtog fra Århus Amt) lønsystem fra Silkeborg Data til KMD. Dermed fik Skanderborg Kommune på papiret 650 flere ansatte, hvis man sammenligner 2009 med 2010.
Skanderborg Kommune har derfor ikke, som det ellers udlægges i pressen, ansat over 650 nye medarbejdere.
Borgmester Jørgen Gaarde (S) kan da heller ikke kende billedet af en voksende administration med nyansættelser af akademikere og chefer.
- Tværtimod. Kigger man på udgiftsniveauet i lønudgifterne til vores administrationen, ja så ligger Skanderborg Kommune langt under landsgennemsnittet. Vi er en af de mest effektivt drevne kommuner i landet. Det har tidligere opgørelser også peget på, siger Gaarde i en kommentar.
Hver gang man på landsplan bruger gennemsnitlig 100 kroner på administration, ja så bruger Skanderborg Kommune blot 79,6 kroner (ifølge ECO-nøgletal). Korrigerer man tallene, er Skanderborg Kommunes lønudgifter beregnet til 93,30 kroner.'
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.