Hvordan kan kunstig intelligens støtte arbejdet med dokumentation på ældre- og sundhedsområdet og møde medarbejdernes behov?
Det forsøger en ny rapport fra Fremfærd Sundhed og Ældre i samarbejde med Resonans at komme med et svar på i form af ni anbefalinger, der tager afsæt i fem behov.
Projektet bygger på erfaringer fra TALT-projektet, hvor kunstig intelligens er blevet testet i 11 kommuner bl.a. til at hjælpe med at oversætte tale til tekst eller komme med forslag til dokumentation.
- Det er vores ambition og forhåbning, at anbefalingerne lokalt kan danne ramme for det videre arbejde med at klæde både medarbejdere og organisationer på til at udnytte teknologiens muligheder til deres fordel, lyder det fra Morten Ejlersen, der er programleder i KL og projektleder på Fremfærd-projektet sammen med chefkonsulent i OAO, Dorthe Storm Meier, til Viden på Tværs.
De fem behov, som rapporten har identificeret, handler både om medarbejdernes viden og kompetencer, men også hvordan værktøjet kan gavne i dagligdagen.
De fem behov
Behov 1 – At få hjælp til at reducere dokumentationsopgaven: Analysen viser, at medarbejderne generelt er åbne over for værktøjer, som kan lette dokumentationsopgaven. Der er bl.a. et ønske om at undgå at skulle notere de samme oplysninger flere steder og få hjælp til kategorisering, samtidig er der en efterspørgsel på ensartet dokumentation, som vil kunne styrke samarbejdet på tværs af faggrupper.
Behov 2 – At have tillid til, at AI kommer med retvisende forslag: Medarbejderne giver udtryk for, at det er vigtigt for dem, at de kan stole på, at dokumentationen med AI er korrekt. Medarbejderne har oplevet, at tidlige prototyper har været for hurtige til at sætte stærke faglige termer og konklusioner på borgerne i situationer, hvor medarbejderne selv ville have været mere varsomme. Medarbejderne er også bekymrede for, at AI-værktøjet på sigt kan give en falsk faglig tryghed og en nulfejlsforventning til værktøjet. En løsning er bl.a., at AI-værktøjet skal trænes grundigt og ordentligt.
Behov 3 – At kunne genkende sin rehabiliterende faglighed i det dokumenterede: I tidlige prototyper har medarbejderne også oplevet, at AI'en bruger ord, som ikke er faglige termer, opfinder egne ord eller bruger hårdere ord, end medarbejderne selv ville have gjort. Der er derfor et behov for, at værktøjet har et nuanceret sprog, men samtidig skal medarbejderne have en høj faglighed, for at dokumentationen med værktøjet har den ønskede effekt.
Behov 4 – At blive introduceret til AI's muligheder og begrænsninger: Medarbejderne vil gerne have en ordentlig indføring i, hvordan de bruger AI-værktøjet. Der udtrykkes også en høj forventning til, hvad værktøjet kan, og det er derfor vigtigt, at medarbejderne får et realistisk indblik i mulighederne. Derudover har medarbejderne en bekymring for, hvordan man får alle medarbejdere til at bruge værktøjet.
Behov 5 – At kunne forklare borgere og pårørende, hvordan AI bliver brugt: Medarbejderne vil gerne kunne forklare borgerne, hvordan værktøjet bruges, så borgerne forstår det overordnede formål og værdien af at bruge værktøjet. Medarbejderne ønsker også tydelige rammer for, at borgerne kan tilvælge eller fravælge brug af værktøjet, og hvad det konkret betyder for borgeren.
De ni anbefalinger
Ud fra de fem behov peges der på ni konkrete anbefalinger til kommunerne, som ikke kun tager højde for selve teknologien, men også medarbejdernes betydning for at få det bedste ud af værktøjet.
- Rapporten viser, at realisering af potentialerne ved kunstig intelligens ikke alene afhænger af teknologisk modenhed og juridisk afklaring, men i lige så høj grad af en målrettet involvering af og investering i de medarbejdere, der skal omsætte forandringen i praksis, udtaler de to projektledere til Viden på Tværs om analysens resultater.
De ni anbefalinger:
- Læg en langsigtet strategi for brugen af AI i jeres kommune: En ny praksis kræver retning og opbakning fra både strategisk og politisk ledelse. Derfor er det nødvendigt at lægge en langsigtet plan, hvor formålet med brugen af AI er tydelig.
- Afklar, hvad der er kvalitetsfuld dokumentation jeres kommune: Med AI-værktøjet kan der opnås en mere ensartet dokumentation, men der vil også opstå nye typer af fejl. Det er derfor vigtigt at have drøftet kvalitet og fejlaccept.
- Tilpas forventninger og vent med den økonomiske gevinstrealisering: Det vil kræve en økonomisk investering at få implementeret AI-værktøjet, og det er derfor nødvendigt at være risikovillig og have realistiske forventninger til de langsigtede gevinster.
- Involver driftsmedarbejdere tidligt og vær åben om ulemperne: Mange medarbejdere er bekymrede for de fremtidige ulemper, men er stadig åbne over for brugen af nye redskaber. Det er derfor vigtigt at formidle både værdien af AI og de mulige ulemper åbent.
- Skab en samlet fortælling med kobling af AI til kerneopgaven: Forandring kan skabe utryghed, og det er derfor vigtigt at skabe balance og en samlet fortælling.
- Klæd medarbejdere på til dialogen om AI med borgere og pårørende: Det er vigtigt, at medarbejderne kan introducere AI til borgerne på en ordentlig måde, så tilliden til kommunen ikke mindskes på sigt, og borgere dermed fravælger brugen af værktøjet.
- Kompetenceløft i AI’s rammer og begrænsninger: AI-værktøjet kan kun fungere i samspil med medarbejderne, og det er derfor vigtigt, at medarbejderne kender mulighederne og især begrænsningerne i værktøjet. Derudover skal medarbejderne have de rette faglige kompetencer til at kunne føle sig sikre i brugen af værktøjet og i egen faglighed.
- Bring tidligere digitaliseringserfaringer og forestillingsevne i spil: Ved implementering af AI-værktøjer kan der med fordel bygges ovenpå erfaringer fra tidligere implementering af digitaliseringsprojekter.
- Sæt fokus på tilretning til et rehabiliterende sprog: Det er vigtigt at være opmærksom på bias i værktøjets sprogbrug og at rette til løbende ud fra medarbejdernes faglige vurdering.
Læs mere om anbefalingerne i rapporten.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
