KØBENHAVN: Når Alternativet skal afgøre, hvem der skal overtage posten som kultur- og fritidsborgmester i København, efter at Niko Grünfeld trak sig sent onsdag aften, skal medlemmerne i København på banen, og det kommer til at foregå som en intern proces uden udtalelser til pressen, lyder det fra partiet.
Der er tre kandidater: Franciska Rosenkilde, Badar Shah og Kåre Traberg Smidt. Afstemningen finder sted 28. oktober.
Grünfeld trak sig efter en periode, hvor han har været under skarp kritik i medierne. Kritikken har blandt andet kredset om rod med hans cv og dyrt indkøbte møbler til borgmesterkontoret.
Hvis der opstår stemmelighed, skal der foretages en ny afstemning. Der må maksimalt stemmes to gange. Det er kun medlemmer af Alternativet i København, der kan stemme.
De tre kandidater bød sig selv til. De tre har selv meldt sig til at være kandidater. Alle har haft muligheden, fortæller forperson i Alternativet København Matthew Daniali. Bestyrelsen støtter ikke op om enkelt kandidater.
Kandidaterne kan præsentere sig ligeligt til afstemningsmødet. Inden skal de også lave en video, der skal publiceres på partiets medier. De kan være aktive på sociale medier, 'men udtaler sig ikke til pressen i digitale, radio eller trykte medier eller lignende', skriver partiet.
- Vi er blevet enige om – i samarbejde med kandidaterne – at det handler om, at vi skal kommunikere noget ud til vores egne medlemmer, da det er dem, der skal vælge, hvem der skal være den næste borgmester.
- For at alle kandidaterne har lige muligheder, synes vi, at det er bedst, at det sker gennem nyhedsbreve, der bliver sendt fælles ud gennem vores officielle Facebooksider, så alle har lige meget taletid, siger han.
Medlemmer af Alternativet København har stemmeret 14 dage efter første kontingentbetaling - og skal møde op til afstemningen 28. oktober. Der er ikke digital afstemning.
ka / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.