NORDFYN: Erhvervsstyrelsen har godkendt ansøgningen om dispensation fra Nordfyns Kommune, så der kan være åbent i Bogenses forretninger alle dage i påsken, oplyser kommunen. Det mødes med stor tilfredshed i byens handelsstandsforening, hvor der ses frem til at kunne holde åbent efter måneders nedlukning og sprede kunderne ud på flere dage.
Ansøgningen om dispensation blev sendt i forbindelse med planerne om at fejre rådhusets 100 års jubilæum over fem aftner i påsken. Det er spredt over flere dage for at kunne overholde restriktioner og undgå for store forsamlinger, når rådhuset vil blive centrum i et lysshow.
I flere år har der fra politikere og erhvervsdrivende i Bogense lydt kritik af lukkeloven, dens mange regelsæt og dispensationer. Nordfyns Kommune har tidligere opfordret erhvervsministeren til at få ryddet op i systemet, så købstaden kan være mere åben for turister og sejlende.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.