Nordjyder vil lempe krav til ledige med iværksætteridé

NORDJYLLAND: Hvad hjælper det at have nyuddannede eller andre ledige med gode iværksætterideer, hvis reglerne umuliggør at give dem lov til at udvikle ideerne til nye virksomheder?

Det spørgsmål er et af de dilemmaer, de 11 nordjyske kommuner forsøger at gøre noget ved i et frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet, som blev godkendt af social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) for nylig.

Kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, hvor mange jobs de ledige søger, og til at sende dem i aktivering. Men ingen af delene giver mening, hvis den ledige forsøger at starte egen virksomhed.

 Krav blødes op
- Hvis vi skal kunne arbejde med borgere, der gerne vil være iværksættere, er der krav i lovgivningen, vi gerne vil have blødt op på. Vi kan i dag ikke fritage ledige for at søge jobs og stå til rådighed, fortæller Netta Ben-Yedidia, som er konsulent i Aalborg Kommunes jobcenter og den samlende figur i det nordjyske frikommuneforsøg.

Især Aalborg, som har mange ledige dimittender fra universitetet og andre uddannelser, vil gerne erstatte en normal beskæftigelsesindsats med støtte og sparring til folk med en god iværksætter-idé. Alternativet er nemlig ofte, at de ledige flytter til andre dele af landet.

I Thisted og Frederikshavn er det mere nytilkomne flygtninge, man ønsker at hjælpe i gang med at drive egen virksomhed via en opblødning af reglerne, fortæller Netta Ben-Yedidia.

Mikrolån og lempeligere samtalekrav
Mikrolån på op til 50.000 kr. er et andet forsøg, som nordjyske kommuner gerne vil gøre for at støtte iværksætteri. Mikrolånene kan i dag ydes til revalidenter, men kommunerne vil også gerne kunne give dem til fx kontanthjælpsmodtagere.

Et irritationsmoment for flere nordjyske kommuner er de stramme krav til samtaleforløb med ledige og folk på sygedagpenge eller kontanthjælp. Samtalerne koster mange arbejdstimer, og de giver ikke altid lige meget mening.

- Vi vil gerne have en mere fleksibel tilgang til, hvornår der skal holdes samtaler med borgerne. Hvis man går og venter på en lægeerklæring eller en undersøgelse i næste uge, giver det måske mere mening at rykke samtalen til ugen efter, siger Netta Ben-Yedidia.

Mindre modregning af arbejde
Et nordjysk ønske er også at lave forsøg med at lade udsatte kontanthjælpsmodtagere, som kun kan arbejde få timer om ugen, få lov at beholde mere af den tjente løn. Kommunerne ønsker at undersøge, om en mindre modregning vil have en motiverende virkning.

De nævnte forsøg er alle nogle, som de nordjyske kommuner i varierende konstellationer vil søge om godkendelse til inden for det godkendte frikommuneforsøg inden 1. december. 

Samtidig arbejdes der med forskellige andre ideer under forsøget, men det er endnu uvist, om og hvornår de bliver konkrete nok til at blive indsendt til godkendelse i ministeriet nu eller under en af de senere ansøgningsrunder. 

Større fleksibilitet
Blandt ideerne er:

• At lave mere fleksible rammer for, hvornår man kan lade forsikrede ledige tage uddannelse på 80 pct. dagpenge. Det er i dag kun tilladt, hvis uddannelsen kan påbegyndes og afsluttes inden to år fra ledighedsdagen. Ønsket er, at det også skal kunne godkendes, hvis den ledige derefter tager resten af uddannelsen på SU.
• At bløde op på den tidlige virksomhedsrettede indsats på integrationsområdet, så man fx også kan lade unge tage en uddannelse.
• At lempe reglerne for, at der ved virksomhedsplaceringer skal være fem ansatte for hver person på særlige vilkår. I stedet for at tælle hoveder ønsker man at tælle timer, så en person, der kun kan være på arbejdspladsen få timer om ugen, ikke tæller fuldt ud.
• At gøre det muligt at bruge psykologer i indsatsen, når man laver aktiveringstilbud, så behandling hos en psykolog kan tælle som et tilbud.
• At lave mere fleksible regler for, hvornår der skal indhentes lægeattest for folk på sygedagpenge.
• At lave større fleksibilitet i rehabiliteringsteams om, hvornår man kan undtage sager.

Derudover kan der sagtens komme yderligere ideer til undervejs i den treårige forsøgsperiode, understreger Netta Ben-Yedidia. Nogle af forsøgene vil kun blive gennemført i et par kommuner, andre i hele regionen.

- Vi er udfordrede af at være en landsdel, hvor der i mange kommuner sker et fald i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, mens Aalborg vækster og har mange højtuddannede. Den samlede udfordring er at kanalisere arbejdskraften hen, hvor der er behov for den. Vi er et sammenhængende arbejdsmarked, som ikke stopper ved kommunegrænsen, og nogle indsatser kan sagtens have en afsmittende effekt på de omkringliggende kommuner, siger hun.

Læs eller download de nordjyske kommuners ansøgning.