
NORDJYLLAND: Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at Nordjylland er den eneste af de fem regioner, som lever op til Danmarks 2020-målsætning, om at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, lyder det fra Business Region Nord, BRN.
Som den første region indfriede Nordjylland allerede i 2019 målet med 25,66 pct. og trods et mindre fald i 2020 til 25,31 pct., er Nordjylland stadig den eneste region, som lever op til det nationale mål.
Trods en positiv udvikling i søgningen til erhvervsuddannelserne er Nordjylland stadig ikke i mål. Fremskrivninger har hidtil vist, at der på regionalt niveau vil mangle cirka 5.000 faglærte i 2025. Der er derfor behov for, at søgningen til erhvervsuddannelserne øges yderligere.
Kun to under målet
Det samlede nordjyske tal for søgningen til erhvervsuddannelserne dækker over store regionale forskelle. Med 32,3 pct. på Mors og 32 pct. i Jammerbugt, hører de til blandt de kommuner i Danmark, hvor flest unge søger ind på en erhvervsuddannelse som førsteprioritet efter 9. og 10. klasse.
Samlet set er det kun to ud af de 11 kommuner, der ligger under den danske 2020-målsætning. Frederikshavn er med 24,53 pct. ikke langt fra det nationale mål. I Aalborg vælger blot 19,27 pct. en erhvervsuddannelse, hvilket er færrest i Nordjylland.
Den lave søgning til erhvervsuddannelserne er dog en generel tendens for landets største kommuner, og sammenligner man med København (11,3 pct.), Aarhus (12 pct.) og Odense (16,9 pct.), er Aalborg den storby-kommune, hvor søgningen til erhvervsuddannelserne er højest.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.