Mæglingsforslaget fra Forligsmanden i forhandlingerne om Dansk Sygeplejeråds overenskomst indeholder præcis nul kroner oveni det resultat, som de løn-utilfredse sygeplejersker stemte nej til. En på forhånd tabt konflikt søges i stedet afværget med kosmetik alene.
Alligevel er sygeplejerskeformand Grete Christensen nærmest mistankevækkende begejstret: "En milepæl, som har store perspektiver", siger hun om aftalen, selvom hun "ikke (har) fået flere penge til sygeplejerskerne her og nu. Men vi har fået noget, som jeg mener er meget vigtigere", siger hun.
Det er et åbent spørgsmål, om hendes medlemmer mener det samme. Meget åbent.
Der er over længere tid opbygget en vrede over sygeplejefagets generelle indplacering i lønhierarkiet, en vrede som Dansk Sygeplejeråd har spillet med på, og som derfor ikke nødvendigvis lader sig lægge ned uden videre.
FH-idé: Lønkomité
Det, som sygeplejerskeformanden finder "meget vigtigere", er ikke desto mindre netop, at man "har fået indledt et reelt opgør med sygeplejerskernes og andre af velfærdsprofessionernes lønefterslæb", idet mæglingsforslagets hovednummer er nedsættelse af en "komité om lønstrukturer i den offentlige sektor". Et forslag, der har sin oprindelse i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og som overlader det videre initiativ til regeringen.
Der er adskilligt at lægge mærke til i mæglingsforslagets afsnit om lønkomitéen, hvis fulde ordlyd er som følger:
"FH har stillet forslag om, at regeringen, efter at de offentlige overenskomstforhandlinger er afsluttet, nedsætter en komité om lønstrukturer i den offentlige sektor, bl.a. med deltagelse af parterne på det offentlige område. Komiteen kommer med anbefalinger/konklusioner, under hensyn til, at løn og andre ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive overenskomster og aftaler, der indgås mellem de respektive arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer."
For det første: "efter at de offentlige overenskomstforhandlinger er afsluttet". Oversat: Den videre proces bliver afkoblet fuldstændig fra overenskomstfornyelsen. Man kan altså ikke konflikte, hvis man er utilfreds med resultatet.
For det andet: "Løn og andre ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive overenskomster og aftaler, der indgås mellem de respektive arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer". Oversat: Der kommer ikke nogen snuptagsløsning. Det er stadig op til Dansk Sygeplejeråd selv at finde en løsning sammen med Danske Regioner og KL, og da de overenskomster som mæglingsforslaget samtidig gennemtrumfer, er treårige, kan det altså tidligst blive ved OK24.
Alligevel gør Grete Christensen sit bedste for at tale aftalen op. Dens oprindelse i FH oversætter hun til, at "det er en fælles fagbevægelse, som står bag forslaget til regeringen", og om dens indhold siger hun i en kommentar på fagforeningens hjemmeside, at det "markerer begyndelsen på at få os ud af den trædemølle, vi har trampet rundt i siden 1969 på grund af Tjenestemandsreformen".
Hun vil dog fornuftigvis "ikke love, at det her løser hele vores udfordring", og den del af kommentaren er nok det mest skudsikre.
Mere kosmetik
Foruden det afgørende forslag om en lønkomité rummer mæglingsforslaget yderligere kosmetiske elementer som et introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker og en hensigtserklæring om sygeplejersker med specialuddannelse i borgernær sygepleje. Begge dele uden at der følger penge med.
Det gør der heller ikke til et endnu luftigere element, en drøftelse af hvilke titler sygeplejersker i lederstillinger skal udstyres med. Det mest konkrete er her en bemærkning om, at "eventuelle ændringer af titler for de sygeplejefaglige ledere vil kunne ske fra den 1. april 2022".
Dansk Sygeplejeråds medlemmer skal tage stilling til mæglingsforslaget i en urafstemning, hvis resultat vil blive offentliggjort mandag den 14. juni. Hvis lønkomité og nye titler ikke er nok til at sikre et ja, vil den udsatte strejke kunne træde i kraft fem dage efter offentliggørelsen af afstemningsresultatet, det vil sige lørdag den 19. juni.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
