
Kravene i den kommende 800 MHz-auktion, som erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og teleforligskredsen nu har fastlagt, forpligter auktionsvinderne til at etablere adgang til mobil bredbåndsforbindelse for 99,8 pct. af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i de 207 postnumre, der er omfattet af auktionen, og hvor bredbåndsdækningen i dag halter, oplyser Erhvervs- og Vækstministeriet. Se link nedenfor.
Sommerhuse var oprindeligt ikke omfattet af dækningskravene, men på baggrund af ønsker fra en række kommuner og regioner er det nu sikret, at også sommerhuse kan få gavn af forbedringerne.
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF):
- Det er meget vigtigt at sikre, at borgere og virksomheder, og også sommerhusgæster, der holder deres ferie i Danmark, har de bedste muligheder for en god bredbåndsforbindelse. Det styrker dansk turisme og sommerhusudlejningen i yderkommunerne.
Auktionsvinderne - teleselskaberne - forpligter sig til inden udgangen af 2015 at udbyde mobile bredbåndsforbindelser på mindst 10 Mbit/s i de landområder, hvor der i dag er størst behov for bedre bredbånd.
- Det er min forventning, at teleselskaberne, med deres opsætning af master til mobilt bredbånd samtidig vil sikre en bedre mobil taledækning i områder, hvor der er problemer med mobilhuller. Teleselskaberne kan nemlig for relativt få penge opsætte antenner til mobiltale på de opsatte mobilmaster, og dermed øge taledækningen væsentligt, siger Sohn.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.