Data fra den kommunale sundhedspleje om børns motorik, amning og vækst skal fremover samles i en klinisk kvalitetsdatabase hos Regioners Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Her skal også ligge data fra andre relevante registre og databaser, oplyser KL, som håber, at data fra almen praksis også senere kommer med.
Arbejdet med at stille data fra sundhedsplejen til rådighed for kvalitetsudvikling og forskning bygger på erfaringerne fra den eksisterende database Børns Sundhed. Den har eksisteret i 20 år og bygger aktuelt på indberetninger fra 33 kommuner, som ejer den.
Målsætningen er at lave en fremtidssikret løsning, hvor det er nemt for alle kommuner at indrapportere data, og hvor data nemt stilles til rådighed til anvendelse lokalt, fælleskommunalt og nationalt, så ny viden kan give merværdi til arbejdet med børn og unges sundhed og trivsel. Databasen er et samarbejde mellem RKKP, Danske Regioner, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsdatastyrelsen, Databasen Børns Sundhed og KL.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.