Ny honorarmodel af plejefamilier skal mindske konflikter

Der er forskellige måder at honorere plejefamilier på - honoreringsmodellen, gennemsnitsmodellen og livsfasemodellen. Og efter at have undersøgt kommunernes praksis og erfaringer med dem begge, anbefaler KL gennemsnitsmodellen, også kendt som Aarhus-modellen.

Med den fastlægges vederlaget for hele perioden, mens det forhandles - som regel en gang om året - med honoreringsmodellen, som er den mest udbredte og hidtil anbefalede. Men ifølge KL giver gennemsnitsmodellen større sikkerhed omkring indkomsten, og der er mindre risiko for, at der opstår konflikter mellem plejefamilien og kommunen, ligesom man undgår det administrative arbejde, når vederlagene ikke skal forhandles.

- Som plejefamilie tager man et stort og vigtigt ansvar for et barn, der har brug for rigtig meget støtte og omsorg. Derfor er det vigtigt at skabe sikkerhed om plejefamiliernes indkomst, så de kan fokusere på barnets progression uden at skulle bekymre sig om at blive sat ned i honorering, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL.

Ifølge DR har nogle plejefamilier også direkte undladt at indberette forbedringer hos de anbragte børn, da de med honoreringsmodellen risikerer at få taget en del af vederlaget, hvis barnet forbedrer sig 'for meget'. 

Bedre muligheder for rekruttering
Mange kommuner kæmper for at rekruttere plejefamilier, og KL peger også på, at gennemsnitsmodellen vil have en positiv effekt på både fastholdelse og rekruttering af ny plejefamilier. 

Kommunerne bestemmer selv, hvilken model de ønsker at bruge, og de, der vil skifte til gennemsnitsmodellen, har mulighed for at tilpasse honoreringsniveauer til lokal praksis.

I KL's rapport har 78 kommuner svaret på en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet deres nuværende honoreringsmodel, og 11 benytter eller er ved at overgå til gennemsnitsmodellen. 

For 2019 ligger normalvederlaget på 4.307 kr. pr. måned, og det er blandt andet barnets vanskeligheder og behov for støtte og eventuelle begrænsninger af erhverv, der er med til at bestemme, hvor mange vederlag, familierne får om måneden. Ifølge KL anbefales, at der gives fra et til syv vederlag om måneden, således der gives op til 30.149 kr., hvis familien får syv vederlag. KL opdaterer taksttabellen hvert år.

Gennemsnitsmodellen er desuden stort set udgiftsneutral sammenlignet med den nuværende honoreringsmodel, oplyser KL. Med den model, genforhandles vederlagene kun, hvis plejebarnet udvikler sig markant dårligere end forventet og dermed i en mere støttekrævende retning. 

Kommunernes gennemsnitlige honorering pr. familieplejebarn 0-18 år ekskl. udgifter til øvrige udgifter. Kilde: KL

Se hele KL's rapport her.