HOLSTEBRO: Holstebro Kommune indfører kvikservice, der giver borgere nem adgang til hjælpemidler uden tidsbestilling. Fra den 19. september kan folk møde op i Hjælpemiddelcenter Nordvest hver torsdag, hvor de straks kan få vurderet og udleveret udvalgte hjælpemidler. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Kvikservice omfatter hjælpemidler, som man kan have med sig under armen eller i bilen - f.eks. rollatorer, badebænke, satinlagner og toilet-forhøjere. Ordningen er tilgængelig for alle borgere med en varig funktionsnedsættelse.
Ordningen har til formål at reducere ventetider og bureaukrati i sagsbehandlingen.
- Vi er altid på udkig efter nye og bedre måder at gøre tingene på for vores borgere. Med kvikservice vil vi først og fremmest gøre ventelisten kortere og levere hurtigere og mere smidig hjælp til borgerne, siger Social- og Sundhedsudvalgets formand, Jens Kristian Hedegaard (V).
Både Haderslev og Skanderborg kommuner har også indført kvikservice.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.