SLAGELSE: I alt fire chefer er på vej ud i Slagelse Kommune, skriver sn.dk. Chefen for sundhed og ældre Charlotte Kaaber siger sit job op, fordi hun ikke kan se sig selv fortsætte på grund af besparelser på sit område samt en ny struktur med direktører. Den nye struktur spiller også ind for chefen for kommunale ejendomme Rune Overlade, der også har sagt op.
Som tidligere omtalt i DK Nyt betyder den nye struktur, at tre nye direktører skal ansættes fra 1. februar i en model med en tværgående direktion med de tre direktører og kommunaldirektøren - og med samlet set færre chefer.
– Det vil betyde, at jeg fremover ville skulle have nøjedes med at fokusere på administration og økonomi, mens det med udvikling af området, som jeg sætter stor pris på, fremover bliver et område for den kommende direktør, siger Charlotte Kaaber til sn.dk. Hun fratræder midt i januar, hvor leder for sundhedstilbud, hjemme- og sygeplejen Therese Gjerde Corfix konstitueres.
Kommunaldirektør Anders Bjældager oplyser til avisen, at endnu to hidtidige chefer stopper i starten af det nye år, nemlig skolechef Dorthe Christiansen og dagtilbudschef Maj-Britt Thy, der har takket nej til flytning til andre stillinger i kommunen. Efter debat om mulig sammenlægning til et stort center med både skole, dagtilbud, kultur og fritid bliver der nu et center for skole og dagtilbud samt et center for kultur og fritid. Stillinger som centerchefer hertil opslåes senere, siger Anders Bjældager til avisen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.