HELSINGØR: I en video, som TV2 har bragt, håner en sosuhjælper en demensramt kvinde på et plejehjem i Helsingør. På engelsk spørger sosuhjælperen blandt andet, om den 83-årige kvinde er skør, og hvad der er galt med hende.
Videoen er efterfølgende sendt fra den ansatte til en bekendt, skriver TV2.
- Driller lige den gamle på arbejde, lyder det i en besked fra den ansatte ifølge TV2.
Den bekendte skriver ifølge TV2 efterfølgende, at det ser ud til, at kvinden er ked af det på videoen. Til det svarer sosuhjælperen, at den 83-årige "fatter intet og glemmer alt".
Beskeden og video blev ifølge TV2 sendt 31. maj. Den ansatte blev bortvist i juni. Nordsjællands Politi bekræfter, at det har modtaget en anmeldelse og efterforsker sagen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.