Ny rapport: Naturoplevelser hjælper traumatiserede familier

Region Syddanmark: Mange flygtninge og danske krigsveteraner kæmper med traumer, der slår familielivet i stykket og i værste fald påvirker børnene, fordi de vokser op med forældre, der har svært ved at være nærværende.

Men en ny evaluering af projektet 'Ud af krigens skygge' viser, at familierne har gavn af naturoplevelser, hvor de med støtte fra fagpersoner og frivillige bager snobrød, fisker og lærer at begå sig i naturen.

Projektet er gennemført af Red Barnet og Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i psykiatrien i Region Syddanmark, og indtil videre har børn og forældre i krigstraumatiserede familier i Odense, Fredericia, Vejle og Varde deltaget i endagsture eller ferielejre.

I skoven og ved vandet slapper de traumatiserede ofte mere af, end når de er indendørs, hvor de konstant er på vagt over for andre mennesker, fortæller Eva Skytte, der er projektleder for Red Barnet.

- Mange af forældrene har svært ved at være sammen med andre mennesker, de lider faktisk af social angst. Men i naturen kan man trække sig, når det bliver for meget, uden at man er nødt til at forlade rummet. Man er stadigvæk med i aktiviteterne og kan se, hvad der foregår, så man har ikke på samme måde meldt sig helt ud, fortæller hun.

Aflastet på turen
For de forældre, som til hverdag har svært ved at lege med deres børn, fordi de har fysiske smerter eller mangler overskud, er det en lettelse, at der er frivillige med til at støtte op om samværet. 

- Det betyder meget for os, at vi som forældre kan opleve noget sammen med vores børn. Vi har smerter i kroppen, og det forhindrer os i at følge med, når børnene leger. Men klubben giver os mulighed for at lave noget med vores børn, fordi der er andre voksne til stede, fortæller en af forældrene i rapporten.

En anden fordel er ved turene er, at deltagerne bliver eksponeret for omgivelser, som de før har oplevet som livsfarlige under ordnede forhold. I rapporten beskriver en frivillig, hvordan en flygtningekvinde bliver fundet i sit hjem, hvor hun sidder sammenkrøbet som i en båd, der er ved at kæntre.

Ugen forinden havde kvinden deltaget i en af projektets udendørsture, og her var hun blevet mindet om sin og familiens flugt i en overfyldt båd, da børnene havde badet ved stranden. Selvom oplevelsen var ubehagelig for kvinden, gav det familiebehandleren en mulighed for at diskutere oplevelsen indgående med moren og børnene og dermed komme videre med behandlingen. 

- Flere af familierne har haft ubehagelige oplevelser i naturen. Det kan være, at de har gemt sig i skoven eller set henrettelser, og det kan de genoplive, når vi er ude. Men fordelen er, at vi kan arbejde med traumeeksponering på stedet og fortælle dem, at de ikke er i en skov i Bosnien, men i sikkerhed i Danmark, fortæller Knud Eschen, som er socialrådgiver og familieterapeut på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Region Syddanmark. 

Samskabelse med psykiatrien
'Ud af krigens skygge' er finansieret via satspuljemidler og løber frem til 2018. Jonas Keiding Lindholm, som er generalsekretær for Red Barnet håber dog, at projektet vil blive taget op i andre regioner og peger på de erfaringer, som man har gjort sig med privat-offentlige samarbejde.

- Det er et ægte samskabelsesprojekt i den forstand, at vi fra starten har sat os ned med Afdeling for Traume- og Torturoverlevere og været enige om, hvad det er for et problem, vi skal løse sammen. Så vi har faktisk etableret et forpligtende samarbjde mellem regionen, fagpersonerne og de frivillige, fortæller han. 

De familier, der har deltaget på turene modtager behandling i psykiatrien, og de er udvalgt, fordi det vurderes, at de vil kunne få gavn af naturoplevelserne. Men Jonas Keiding Lindholm mener også, at modellen med fordel kan udbredes, så den inkluderer de sårbare flygtninge, som endnu ikke er visiteret til behandling. 

- Det er et af den slags bløde elementer, som tit bliver underprioriteret, fordi det ikke umiddelbart er synligt eller tæller i en statistik, såsom at de er på arbejdsmarkedet, men på mange måder er det en grundforudsætning for at kunne komme godt i gang, fortæller han.

Ingen hård evidens
Forskning har vist, at der i gennemsnit går 14 år, før flygtninge i Danmark modtager behandling for deres traumer, og at den lange ventetid øger risikoen for, at lidelserne bliver kroniske. Derfor opfordrer Jonas Keiding Lindholm til, at politikerne tænker langsigtet og investerer i projekter, der netop øger trivslen.

- Det er klart, at vi arbejder med et område, hvor der ikke er hård evidens, så det kan være svært at overbevise en økonomichef, der sidder og måler på det i en forvaltning. Men hvis vi ser på litteraturen og erfaringerne fra de jugoslaviske flygtninge i 90'erne, og hvad omkostningerne for deres integration har været, så giver det god mening at have fokus på deres trivsel, forklarer han.

I august 2017 starter endnu en familieklub i Haderslev, og målet er på kort sigt, at 400 børn og forældre i krigstraumatiserede familier skal deltage i turene. Derudover skal 80 til 100 frivillige uddannes, så de kan deltage i turene og stå for den administrative drift.

Målgruppen er børn og unge med risiko for primær og sekundær traumatisering. Det omfatter både børn i flygtningefamilier, og danske familier, hvor forældrene er veteraner med PTSD.