72,3 milliarder kroner. Så meget koster det hvert år samfundet, at borgere ryger ud over kanten og ender som misbrugere, hjemløse eller psykisk syge, skriver Ugebrevet A4.
Med en tidlig indsats kan man ikke alene undgå nogle af de kranke skæbner, men også spare samfundet for milliarder. Det budskab kommer fra Skandia. I samarbejde med CBS har forsikrings- og pensionskoncernen udviklet en model, der kan beregne, hvor meget samfundet kan spare på at forebygge i stedet for at reparere.
- Der har mig bekendt ikke eksisteret noget før, som på denne måde kan vise det økonomiske potentiale ved forebyggende indsatser, lyder det fra Peter Holm, vicedirektør og ansvarlig for CR-området i Skandia:
Det handler om at se forebyggelse som en investering og ikke en udgift, og Skandia-modellen, som den i al enkelhed kaldes, er lavet efter svensk forbillede. I broderlandet har man med gode resultater brugt og videreudviklet en tilsvarende model igennem nu otte år.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.